Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Løst og fast om det at køre på motorcykel og alt det der li'som hører med! :D

(bla. det meget B R E D E smil! :D

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, send en mail ved at klikke H E R
med dine data, så opretter vi dig til bloggen!

Klik på
http://mcpilots.dk for at vende tilbage til hjemmesiden.

Test under broen.

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, December 01 2006 21:06:26

Test under Broen 2001. Af Hans Erik Elley

Forventningerne var høje da jeg lørdag d. 31. marts kørte til Nyborg for at opleve Yamaha’s berømte testdag under Storebæltsbroen, på det gamle færgeopmarcheringsområde. Producenten stiller med hele garden: Mc, bådmotorer/både, jetski etc. Turen derned foregik i bil. Man vidste jo ikke om det berømte danske ’forårsvejr’ havde i sinde at vise sig fra dets gode side. Desuden skulle jeg jo videre til min fødeby Sønderborg for at besøge familie og venner om søndagen. Jeg var stået relativt tidligt op, og nåede til Nyborg ved kl. 10.30. De første 70-80 mennesker havde allerede indfundet sig, og testkørslerne var allerede i fuld gang. ”Hov, var det ikke den der XJR1300?” Det var vist den første jeg så, der drønede forbi på ’langsiden’. Jeg fik hurtigt min jakke og min hjelm, samt handsker fisket ud af bagagerummet, NU SKULLE DER FJØJTME TESTES YAMAHA’ERE. En sand drøm var ved at gå i opfyldelse. Tænk at kunne få lov til at køre på de sidste nye MC-modeller, helt kvit og frit. WOW! Jeg havde sagt til mig selv hjemmefra, at hvis jeg bare kunne få lov til at prøve R6’eren, ville jeg ansé dagen for at være succesfuld. Jeg havde hørt om skrækscenarier med at man skulle vente i 5-6 timer på at komme ud at køre. Det skulle vise sige at være HELT anderledes… Det første der skete var at jeg så at Yamaha havde hyret det meste af medlemmerne fra Virago-klubben til at være styrmænd på testkørslerne. Den første ’stand’ var stedet hvor man kunne prøvekøre Yamaha’s flagskib for racere: R1! ’En drøm bare at få lov at sidde på den’, tænkte jeg. Men, hov. Hvad var det? Der stod jo ikke ret mange i kø!? Jeg skyndte (læs: løb) hen til standen, hvor jeg til min store glæde kendte den person er stod for testkørsler på R1’eren, så jeg kom vist lidt forrest i køen…;o) Jeg aftalte med Susanne, som hun hedder, at hun skulle tage et par billeder af mig, når jeg kom tilbage fra turen rundt på den lukkede bane, man havde indrettet på det gamle færgeområde. Ruten var en mindre provisorisk road-racing-bane, med mange sving etc. Nå, men jeg op på ’dyret’, og så af sted! (JEG SAD VIRKELIG PÅ EN RIGTIG R1’er – FOR VILDT !!! ) YZF-R1 (’R’-et står for Respekt!) ;O)

Blog Image

Og jeg må sige, at jeg aldrig nogen sinde har følt at en MC var mere letkørt end R1’eren. Godt nok ligger man noget foroverbøjet, men for HUNNERN hvor den styrer! Jeg havde på fornemmelsen, at jeg kunne styre cyklen med det yderste af den ene balle! Og bremserne! Mumpf! Jeg havde vist klokken oppe på ca. 90 (!) på et (kort) tidspunkt, men formåede at bremse ned utroligt sikkert, bidfast og effektivt. MANNER – what a ride! Jeg var helt svimmel (og solgt!) ;O) Selv efter min tur (der ca. tog 2½ min.) var der til min store forbavselse stadig ikke kommet særligt mange mennesker endnu, så det muliggjorde faktisk at man næsten uden videre kunne komme ud at køre på en ny model umiddelbart efter. FEDT! Næste cykel var den nye Fazer 1000. Forventningerne var naturligvis høje, da jeg fik cyklen fra den forrige kører stukket ud. Den har jo samme, dog let neddroslede, motor som R1’eren. Det er selvfølgelig uretfærdigt at sammenligne på en så kort bane, men alligevel kan man godt føle forskel. Og jeg må sige at mine forventninger ikke helt blev opfyldt. Fazeren virker større og højere at sidde på. Den er forsynet med styrkåbe, så man kan se motorblokken. Dette gør naturligvis at luftmodstanden er noget større. Den virkede også en anelse mindre styrevillig end R1’eren. Men helt fed at køre på alligevel, og skal nok gøre sig.

FZS 1000 Fazer.

Blog Image

Så gik det lige pludselig hurtigt. Man var hurtigt rundt på banen, (det bliver hurtigt sjovt…;o) Næste cykel der var ledig, var en gammel drøm: Thunderacen. en rigtig go’ gammel solid 1000’er super sport tourer med masser af kraft. Den var i sin tid topmodel med en topfart på hele 266 km/t. Den var forud for sin tid. Og nu sad jeg på den! Det første sving, og man kunne straks mærke forskel på 10 års udvikling. Den var ikke beregnet til det der ’svingpjat’. Den er født til de store lange stræk, tænkte jeg. Men sjovt at få lov til at køre den. Den er absolut en overvejelse værd, hvis man søger et gunstigt alternativ i 1000’er klassen til touring. Thunderacen kan erhverves for den nette sum af kr. 170 TKR, hvilket er ’billigt’ ift. andre i klassen.

YZF 1000 R Thunderace

Blog Image

Nu manglede jeg egentlig kun en enkelt at ’drømmerne’. Det var R6’eren. Jeg stillede mig i kø, og foran stod kun 2 foran mig, da en sørgelig melding nåede frem til standen. ”Der er en der er væltet på R6’eren. Det ta’r nok et par timer inden den kommer ud at køre igen”. DAMN, tænkte jeg. Redningen stod dog nær. Der var en der sagde: ”I kan jo bare prøve Thundercat’en”. - Drømte jeg? Thundercat’en er nok den MC i 600 klassen, jeg allerflest gange har være rigtig ’lun’ på. Den herskede engang suverænt i 600 klassen, og har ry for en dælens perfekt motorgang. Og nu stod den foran mig. Jeg var nær besvimet. ”Godt jeg har husket digi-kameraet, ellers ville ingen sgu’ da tro mig hjemme”, tænkte jeg. En rigtig fed maskine at køre på. Naturligvis med et par år på ’designer og konstruktions-bagen’ men alligevel. En dejlig sag på 100HK! Og så i blå!

YZF 600R Thundercat

Blog Image

Herefter var der pause, med roadracing opvisning, med bl.a. Rene Prang og ’gutterne’ på deres Yamaha ’fabriks-maskiner’. Med wheelies og det hele…

Rene Prang og ’gutterne’ efter opvisningen.

Blog Image

Efter pausen, hvor der også blev lidt tid til at kigge på både og jetski (kedeligt…;o), gik turen tilbage til test-course, hvor nye udfordringer ventede. XJR 1300’en var også blevet skadet efter et styrt (Wheelie wannabe…:-(, så den var også udelukket. Jeg fandt så standen med FJR1300 (’Pede-waggon’ ;o). En stor ’møgbeskidt’ super-tourer, med alt den luksus man kan forestille sig. Ét ord beskriver den bedst: STOR! Jeg tog plads og kørte en runde. Og min eneste kommentar da jeg var tilbage: ’F…. den er stor’! (Læs: Lokum! ;o)

1’Lokum'. (Kærligt ment, red . :)

Blog Image

Efter sådan en sindsoprivende dag, ’var der ikke noget, der kunne slå mig af pinden’, tænkte jeg. Jeg havde kørt på 600% flere sprit-nye motorcykler end jeg nogen sinde havde regnet med, så ville jeg ’dø’ den dag, ville jeg ’dø lykkelig’ xo), tænkte jeg, da jeg fik øje på en legende: VMAX! ”Den SKAL jeg sgu prøve”, udbrød jeg, og stillede mig i kø. ”Så kan jeg også sige, at jeg har kørt Custom i dag!” VMAX er indbegrebet af en ’kult-cykel’. Berygtet for sit vilde accelerations-moment, hvor designeren/konstruktøren mere har lagt vægt på lynhurtig og brutal acceleration, i stedet for stabilitet. Og det kan mærkes! Det første indtryk jeg fik var, at den var vildt lille! ”Det kan sgu’ da ikke være en 1200’, tænkte jeg. Men det var det. – Og så gav jeg gas! Og det passer! Den rykker helt vildt, og så har den 140 HK!, Det rykker i hele cyklen! Den har kun en mission – FREMAD! Sving er ikke noget for en VMAX. Den er bygget til at fyre den af ned af de lange boulevarder i storbyen. Et privilegium at have kørt på VMAX! Vruuummm!

V-Max 1200 (uden lattergasanlæg! ;o)

Blog Image

En rigtig fed afslutning på en rigtig fed MC-dag i Nyborg. Alle drømmene og mere blev indfriet, og en hemmelig forelskelse i en hvis R1’er var konklusionen efter Yamaha’s Test under Broen 2001.

MC hilsen H@ns Erik :)

Blog Image

:D R1 -the ride! :D

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.