Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Løst og fast om det at køre på motorcykel og alt det der li'som hører med! :D

(bla. det meget B R E D E smil! :D

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, send en mail ved at klikke H E R
med dine data, så opretter vi dig til bloggen!

Klik på
http://mcpilots.dk for at vende tilbage til hjemmesiden.

TL1000R – en eftermiddag i godt selskab!

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:27:30

Det var jo en søndag eftermiddag i august jeg sent vil glemme. For det første var det min fødselsdag og for det andet havde jeg aftalt med fætter Jakob, der kom helt fra Varde for at deltage i min føs’da, at vi i dag skulle bytte mc’ere. Vi havde længe talt om det, men nu var lejligheden der.

Første gang jeg så hans mc var vi på familiebesøg i Varde, og der var han lige skiftet fra en Bandit 600, og over på TL’eren. Han havde tilmed fået monteret to splinternye Leo Vinci Potter, samt fået modificeret en styreboks til elektronikken. Alt sammen hos Carstens MC i Varde.

Allerede dengang syntes jeg at lyden var ufattelig fed. Et sandt fyrværkeri runger nærmest ud i luften, når han starter cyklen. Det lyder nærmest som et kanonskrald der går af. Derefter hører man bare den fede V2 lyd i fuld action. Giver du gas – går den amok!

Vi startede først med at køre lidt på de små veje ude bag Dronningborg. Jeg ville gerne se hvordan den opførte sig på de små veje. Kørestillingen er temmelig raceragtigt. Man sidder en hel del foroverbøjet, og det kan allerede mærkes i arme og håndled, efter nogle få kilometer. Selvfølgelig er det fordi man vant til en ’sofacykel’ af en RF900R i forhold til denne ’vildbasse’ af en V2-superbike.

Den er forholdsvist letkørt i svingene, men faktisk ikke lettere end RF’eren. Selv fætter Jakob sagde, at RF’eren var meget smidig i svingene. (..og det vidste jeg jo godt…;o) Den styrer mere kontant og den er hurtigere ude af svinget igen. Selvfølgelig pga. det ultra-høje drejningsmoment som en V2-maskine i den kaliber er i stand til at aflevere.

Dette er faktisk også det helt utrolige ved TL’eren. Den er i stand til at trække HELT nede fra, og HELT opefter. Dens ryk er nærmest legendarisk, og der er ikke meget der følger med, når man drejer på ’amok-håndtaget’ som jeg underdanigt døbte det efter turen.

I tredje gear tager den så hårdt fat, at man fornemmer at ’nu letter vi sgu…’. Uden problemer ville den kunne gå på baghjulet med en fart, så man tror det er løgn! Jakob siger den godt kan…

Efter nogle bevingede kilometer ude bag Dronningborg, hvilket i øvrigt kan anbefales, holdt vi en lille pause, hvorefter Jakob udbrød: ’Nu skal du ud og prøve at lukke op for den..’ ’Lukke op?’ tænkte jeg. Hvor vildt kan det blive? Det kunne blive MEGET vildt.

Vi nåede motorvejsafkørslen Randers Nord, jeg var først nede af tilkørslen, og så gav jeg gas. KAZAAWROOUUUUM! Sagde det, og jeg kørte nærmest øjeblikkeligt 180! ’FUCK!’, Tænkte jeg. ’Det bliver helt vildt’. Og det gjorde det. Da vi nærmede os de 200 kunne jeg godt se hvor det bar hen, så jeg holdt altså lidt igen. Lad mig først konstatere, at det IKKE er nogen fornøjelse at køre så stærkt på sådan en cykel. Det er måske det nogle ville kalde for ’sjovt’, men ikke fornøjeligt. Og så kan du selv finde ud af forskellen…;o)

På et tidspunkt rystede jeg (vi) så meget, at jeg pludselig så asfalten på motorvejen blive til grus, der bevægede sig hen over kørebanen. Så er det ikke ’sjovt’ længere. Jakob mente så at det skyldtes min hjelm. (Ta’ den BMW!) Men vi fik i hvert fald prøvet adrenalinen af. Det er i øvrigt meget skægt at prøve at blive overhalet af sin egen cykel. Her får man synet af ’nå så’n ser det altså ud når jeg kommer susende’. En rigtig sjov ting! Prøv det!

Kort fortalt er TL1000R en rigtig herre-racer. Den rykker ufattelig hurtigt, og kører fra alt og alle i et infernalsk ryk jeg aldrig har kendt mage. Hvis det er det man går efter, ja så får man fuld valuta for pengene. Prisen er nemlig latterlig lille for en så stor og fed maskine. Den kan erhverves for sølle 160K fra ny (!), og så er man altså klar til at køre fra nærmest hvad som helst.

Den yder 135 HK, og det gør den nærmest på baghjulet. Den vejer 197/221 kg (RF9:203/237). Den har 6 gear. Sædet er racer-præget, men ikke rendyrket. Bagsædepassager: Glem det! Hydraulisk kobling, gearskiftet er perfekt (typisk Suzuki ;-), bagdækket er 190 bredt som standard, resten er unormalt…;O)

En fed cykel til den sportslige mc-pilot, der vil have en kanon af en cykel til forholdsvist billige penge. Og vi andre?, ja vi sidder bare og venter på at komme ud at køre på en Ducati! Wauvv!

Rigtig mange MC hilsener

H@ns Erik J

R1 & TLR fan

Blog Image

Fætter Jakobs TL 1000 med Leo Vinci nymonteret, samt Power Commander etc.

Blog Image

De to 'helvedsmaskiner'.. :-D

Blog Image

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by julie Thursday, June 23 2016 22:38:00

Spændende blog http://mcshow09.dk/europatur-motorcykel-fantastisk-oplevelse/