Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Løst og fast om det at køre på motorcykel og alt det der li'som hører med! :D

(bla. det meget B R E D E smil! :D

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, send en mail ved at klikke H E R
med dine data, så opretter vi dig til bloggen!

Klik på
http://mcpilots.dk for at vende tilbage til hjemmesiden.

Sikker MC-kørsel i kolonne

SikkerhedPosted by Hans Erik Sunday, August 10 2008 13:51:42

Mange motorcyklister synes at det er fantastisk at køre fællestur på MC. Problemet kan ofte være at nogle deltagere ikke er bekendt med 'reglerne' for god og sikker kolonnekørsel.

Derfor bringer vi her vores bud på de almindelige retningslinier for sikker kørsel i kolonne på MC.

Kolonnekørsel på lande-/motorvejen
Inden der startes vælges en turleder og én, der slutter og samler op. Turlederen kører forrest og resten indtager en zig-zag formation. Afstanden mellem MC'erne bør i meter være ca ½ af den hastighed, man kører med. F.eks. hvis der køres med en hastighed på 80 km/t bør afstanden til den forankørende i din række være ca. 40 m. Det vil sige, at der er ca. 20 m mellem alle cyklerne. Dette for at maksimere afstanden imellem MC'erne i tilfælde af opbremsninger.

Blog Image

Når man kommer til et lyskryds
Ved lyskryds pakker zig-zag formationen sig sammen, idet de bagved kørende kører op på siden af de foran kørende. Når der bliver grønt, kører turlederen igen forrest og resten indtager deres pladser i formationen igen.

Blog Image

Forhold ved svingning (ved kørsel i f.eks. ukendte områder - aftales)
Når turlederen blinker fra for at dreje ind på en sidevej, skal nr. 1 MC efter turlederen holde ind til siden med blinket igang og i den retning, man skal dreje ad. Man skal placere sig således, at man er synlig for de bagved kørende og må ikke køre fra stedet, før end turens afslutter-MC kommer. Derved undgås, at der tabes nogle.

Blog Image

Nogle afsluttende bemærkninger
Pas på, hvis det bliver nødvendigt at overhale.

Det er dig selv, der er ansvarlig for kørslen...

- og det er dit ansvar at finde tilbage i kolonnen igen!

Det er usportsligt og farligt og derfor forbudt at overhale den forankørende.

Ved motorproblemer eller lign., hjælper afslutter-MC.

Man efterlader ikke nogen derude, når man er på tur.

Disse retninglinier er gavnlige for alle deltagerne i fælleskørslen. Såfremt nogle af deltagerne ikke synes at reglerne bør overholdes, anbefales det, at man opdeles i flere 'hold', hvor et hold er 'fælleskørsel med regler' og et andet hold f.eks. kan være et 'kør hurtigt hold' med deres egne regler og ansvar...

Rigtig god fornøjelse
MC hilsen
Hans Erik, MC-Pilots

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post15

Grækenland Rundt

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 16:02:50

Billeder fra turen 'Grækenland rundt - Pelepones 2002'

Hans Erik er hyret som turleder for 'Bike-Tours', til at være turleder på ferie-turen, hvor gæster køber turen til Grækenland, og oplever en fantastisk tur i oktober måned i Grækenland. Turen strækker sig over 7 dage, og fører deltagerne rundt i det antikke og skønne Pelepones med bla. Korinther Kanalen, Olympia, samt videre op i fastlandet.

Der deltog ca 16 deltagere, samt turguide i bil, til rejsegodt etc.
Efterfølgende udsagn om tilfredsheden fra deltagerne var rigtigt gode.

Blog Image

Ruten med lyserødt

Blog Image

Afgang fra Athen

Blog Image

Fantastisk solnedgang over Tolo

Blog Image

Nafplion - den gamle hovedstad

Blog Image

En pause i bjergene - udsigt til det Ægæiske hav.

Blog Image

En pause i bjergene - udsigt til det Ægæiske hav.

Blog Image

Solnedgang over Kalamata

Blog Image

Overfarten ved Patra Strædet

Blog Image

I bjergene omkring Delphi

Blog Image

I bjergene omkring Delphi

Blog Image

En Harley Heritage + R 1200 C - et par 'fede' venner i bjergene...

Blog Image

Turlederen foreviget på en R1150 GS

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post14

Træf på Toppen 2001 – en ny odyssé…

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:28:28

Tja, så var tiden atter kommet til årets træf. Træf på toppen, er jo årets begivenhed, hvad angår træf, og 2001 skulle ikke blive anderledes..

Det hele startede med, at jeg skulle ud og købe en 'Madkasse' til Elsebeth. Jeg var derfor nødt til at køre selv mod Skagen, noget senere end de øvrige – Ie og Kenneth, samt fætteren ’Rudi’. ;o) Flemming1 var taget derop allerede om torsdagen. Han skulle sammen med et par øgler, finde en Camp, som man jo kunne kalde Araptoros Camp ;o) Desuden havde Flemming været så letsindig at gifte sig med en kvinde der absolut skulle have fødselsdag om lørdagen…tsk, tsk…;o)

Dagen var fredag, jeg havde dog pakket forinden, så jeg skulle bare af sted. Efter endt bilkøb etc., strammede jeg det sidste bagage op på RF’eren, og af sted gik det. Jeg nåede Skagen efter at være blevet fanget i noget dejligt skylleregn lige inden Skagen. Da jeg rullede ind på pladsen, begyndte det selvfølgelig at regne igen, men det fortog sig, da teltet skulle frem, så vuptivoldborg, var solen samt en kølig af Nygaards medbragte ’nødrations’-håndbajere, der igen. Træf på Toppen 2001 var i gang.

Der var sket et par ændringer i år, i forhold til de seneste år. Bl.a. var der flere toiletter opstillet, de såkaldte grønne ’plastic-gaskamre’, som lugtede derefter, men var yderst praktiske. Ellers lignede det meste sig selv, bortset fra at der i år var kommet rigtigt mange folk og mc’ere, hvilket senere skulle vise sig at blive rekord. Morgenmaden var i år helt i top, som sædvanlig, og køen var nedbragt til det halve, stor ros til det!

Efter endt teltopslåning, skulle aftensmaden indtages. Den bestod for nogens vedkommende af de efterhånden legendariske Taco Tubs, med chili så stærk som næstformandens baghjulsydelse ;o) i hvert fald hvis man spiser de grønne ’surprise spicy 'ol god damn hot chilis’. Andre indtog kyllingegryden, for at lægge et solidt grundlag for aftenens udskejelser…

Musikken skulle jo være Jacob fra øglernes band ’Live Wire’ som vi alle havde ventet på, ja endsige taget derop for allerede om fredagen for at høre. Og det blev en oplevelse for mand og nakker. Headbanging for hele registeret. Av, for f….. , alle kunne mærke deres nakke dagen derpå!

Fed spade, Jacob! Der gik efterlods rygter om, at nogen vist havde foreslået at Live Wire næste år skulle dele lørdagens musik med Østre Gasværk…. Dette kunne vi dog ikke få bekræftet, men spændende bliver det jo!

Lørdagen bød på en dejlig fællestur ud på Grenen, hvor en ’kølig’ (cola ;o) ventede. Tilbage gik det, og ned på havnen for at indtage den obligatoriske fisketallerken på havnen i Skagen. Uhm, dejlig friturestegt fiskefilet med pommes. ’Vielen Dank’ sagde damen i fiskeboden, og tog min ’hund’…;o)

Tilbage på pladsen for at se konkurrencer, som redaktionen endelig har fundet ud af, hvad går ud på: Der bliver stillet et antal hårde hvidevarer op, der melder sig ca. 5 deltagere, som hver får udleveret: en kæmpe forhammer, et par arbejdshandsker, et par sikkerhedsbriller OG SÅ I GANG! Den der først smadrer sine to stablede vaskemaskiner, og dissekerer dem for hver deres el-motor har vundet! Og hvilket syn. Splinterne flyver omkring, og deltagerne sveder. MEGET! Og sjovt ser det ud. Det er altså det ’Genbrugsløgnen’ går ud på! ;O)

Ellers var der konkurrence i badekar-tomatkast mod publikum (eller omvendt) – meget festligt indslag, som høster stor jubel, blandt de mange medbragte børn. Ja, du læste rigtigt. Der skal nok have været omkring 70-100 børn blandt publikum den lørdag. De fleste var med forældrene på træf, andre var kommet som tilskuere.

Lørdag aften stod så og skulle blive den ultimative aften. (som lørdagen jo altid er). Teltet var propfyldt(!), aldrig har jeg set så mange mennesker i og uden for teltet: PROPFYLDT. Dette vidner besøgstallet for træffet jo også om: 7.000 har besøgt træffet. 4.200 mc’ere var registreret. Det er ny rekord, og som de skriver, overvejer de evt. at flytte til et større sted…

Aftenens musik var jo traditionen tro, Østre Gasværk, som atter i år leverede en kanonkoncert med alle de gamle Gasolin numre. Folk var ellevilde, og adskillige (læs rigtig mange) af festteltets hårdtarbejdende borde, måtte atter lade livet. Jeg tror andre har lært af ’AROS on Tables’ ;o) Dog kom ingen til skade i år! ;O)

Nogle svenskere blev lænset for noget godt whisky (hvad skal de også med det? de slapper det bare i sig :o), og nogle nordmænd fik også tømt deres ration af medbragt TOLDFRIT ;o).

Nogle svenskere fik jeg endda til at rejse sig meget hurtigt op, da jeg pludseligt så op mod udgangen og udbrød: ”For faen, Kongungen er her!” ;O)))) Tja, de kører så langt for at være i DK’s bedste træf, så skal de også have noget for pengene. Jeg fik i øvrigt deres kort, hvor vi er velkommen, skulle vi slå vejen forbi. Nogle herlige mennesker!

En stor aften var forbi, og det blev, som sædvanlig søndag, og det sidste punkt på programmet nærmede sig: OG SÅ KØRER I FANDME HJEM! Og det gjorde vi så. Men der er sikkert, at vi er tilbage næste år, til en ny og spændende odyssé. Snyd ikke dig selv for Træf på Toppen 2002.

Tak til alle for en kanon weekend.

Mange MC hilsener

Hans Erik smiley

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post13

TL1000R – en eftermiddag i godt selskab!

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:27:30

Det var jo en søndag eftermiddag i august jeg sent vil glemme. For det første var det min fødselsdag og for det andet havde jeg aftalt med fætter Jakob, der kom helt fra Varde for at deltage i min føs’da, at vi i dag skulle bytte mc’ere. Vi havde længe talt om det, men nu var lejligheden der.

Første gang jeg så hans mc var vi på familiebesøg i Varde, og der var han lige skiftet fra en Bandit 600, og over på TL’eren. Han havde tilmed fået monteret to splinternye Leo Vinci Potter, samt fået modificeret en styreboks til elektronikken. Alt sammen hos Carstens MC i Varde.

Allerede dengang syntes jeg at lyden var ufattelig fed. Et sandt fyrværkeri runger nærmest ud i luften, når han starter cyklen. Det lyder nærmest som et kanonskrald der går af. Derefter hører man bare den fede V2 lyd i fuld action. Giver du gas – går den amok!

Vi startede først med at køre lidt på de små veje ude bag Dronningborg. Jeg ville gerne se hvordan den opførte sig på de små veje. Kørestillingen er temmelig raceragtigt. Man sidder en hel del foroverbøjet, og det kan allerede mærkes i arme og håndled, efter nogle få kilometer. Selvfølgelig er det fordi man vant til en ’sofacykel’ af en RF900R i forhold til denne ’vildbasse’ af en V2-superbike.

Den er forholdsvist letkørt i svingene, men faktisk ikke lettere end RF’eren. Selv fætter Jakob sagde, at RF’eren var meget smidig i svingene. (..og det vidste jeg jo godt…;o) Den styrer mere kontant og den er hurtigere ude af svinget igen. Selvfølgelig pga. det ultra-høje drejningsmoment som en V2-maskine i den kaliber er i stand til at aflevere.

Dette er faktisk også det helt utrolige ved TL’eren. Den er i stand til at trække HELT nede fra, og HELT opefter. Dens ryk er nærmest legendarisk, og der er ikke meget der følger med, når man drejer på ’amok-håndtaget’ som jeg underdanigt døbte det efter turen.

I tredje gear tager den så hårdt fat, at man fornemmer at ’nu letter vi sgu…’. Uden problemer ville den kunne gå på baghjulet med en fart, så man tror det er løgn! Jakob siger den godt kan…

Efter nogle bevingede kilometer ude bag Dronningborg, hvilket i øvrigt kan anbefales, holdt vi en lille pause, hvorefter Jakob udbrød: ’Nu skal du ud og prøve at lukke op for den..’ ’Lukke op?’ tænkte jeg. Hvor vildt kan det blive? Det kunne blive MEGET vildt.

Vi nåede motorvejsafkørslen Randers Nord, jeg var først nede af tilkørslen, og så gav jeg gas. KAZAAWROOUUUUM! Sagde det, og jeg kørte nærmest øjeblikkeligt 180! ’FUCK!’, Tænkte jeg. ’Det bliver helt vildt’. Og det gjorde det. Da vi nærmede os de 200 kunne jeg godt se hvor det bar hen, så jeg holdt altså lidt igen. Lad mig først konstatere, at det IKKE er nogen fornøjelse at køre så stærkt på sådan en cykel. Det er måske det nogle ville kalde for ’sjovt’, men ikke fornøjeligt. Og så kan du selv finde ud af forskellen…;o)

På et tidspunkt rystede jeg (vi) så meget, at jeg pludselig så asfalten på motorvejen blive til grus, der bevægede sig hen over kørebanen. Så er det ikke ’sjovt’ længere. Jakob mente så at det skyldtes min hjelm. (Ta’ den BMW!) Men vi fik i hvert fald prøvet adrenalinen af. Det er i øvrigt meget skægt at prøve at blive overhalet af sin egen cykel. Her får man synet af ’nå så’n ser det altså ud når jeg kommer susende’. En rigtig sjov ting! Prøv det!

Kort fortalt er TL1000R en rigtig herre-racer. Den rykker ufattelig hurtigt, og kører fra alt og alle i et infernalsk ryk jeg aldrig har kendt mage. Hvis det er det man går efter, ja så får man fuld valuta for pengene. Prisen er nemlig latterlig lille for en så stor og fed maskine. Den kan erhverves for sølle 160K fra ny (!), og så er man altså klar til at køre fra nærmest hvad som helst.

Den yder 135 HK, og det gør den nærmest på baghjulet. Den vejer 197/221 kg (RF9:203/237). Den har 6 gear. Sædet er racer-præget, men ikke rendyrket. Bagsædepassager: Glem det! Hydraulisk kobling, gearskiftet er perfekt (typisk Suzuki ;-), bagdækket er 190 bredt som standard, resten er unormalt…;O)

En fed cykel til den sportslige mc-pilot, der vil have en kanon af en cykel til forholdsvist billige penge. Og vi andre?, ja vi sidder bare og venter på at komme ud at køre på en Ducati! Wauvv!

Rigtig mange MC hilsener

H@ns Erik J

R1 & TLR fan

Blog Image

Fætter Jakobs TL 1000 med Leo Vinci nymonteret, samt Power Commander etc.

Blog Image

De to 'helvedsmaskiner'.. :-D

Blog Image

  • Comments(1)//blog.mcpilots.dk/#post12

Test at Suzuki GSX750F 97’

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:16:39

Efter i lidt over 2 år at have kørt med ”kun” 2 cylindre, var spændingen stor, da jeg endelig fik taget mig (og banken) sammen til at investere i en ”rigtig” stor motorcykel. Jeg gik efter en all-round cykel, der kunne det hele. Først gik jeg efter en 600 ccm maskine, idet de var populære, gennemtestede og rimelige i forsikring. I DK er det sådan, at det er forsikringsselskaber i syndikat med staten, der bestemmer hvor store maskiner folk har ”lyst” til at køre på. (Nogen kalder det ”frihed!”)

Nå, men tilbage til reality: Jeg oksede land rige og net rundt, for at finde ”drømmen”. Der blev både ture til Fredericia, Sønderborg, Vejle etc. Jeg endte i Skive, hvor jeg fandt en annonce for en GSX600F fra 96 med 19K KM på bagen til kr. 72.800. Da jeg den efterfølgende weekend, efter min. 2 samtaler i telefonen med Kaj fra KB, kom vi forbi, og skulle se ”dyret”. Kaj fortalte og jeg spurgte, LIGE indtil han sagde: ”Ja jeg har jo også den der 750’er fra 97, den koster ”kun” 78.900.- fordi de er

dyrere at forsikre for de yngre kørere, så den er ikke så ”attraktiv”. BOING! sagde det i mit hoved. Op på den og sidde, og jeg var ”solgt”, Kanon meget plads (osse til Elsebeth!), deligt sæde, god komfort, bremser fra GSX750R, samt diverse, og så: 106 HK! Jeg var virkelig solgt. Jeg kunne dog ikke komme ud at prøvekøre, idet der stadig på det tidspunkt blev saltet. Dette skete først d. 5/3-99 hvor vi havde aftalt ”overdragelse”.

GSX’erne har været meget populære de sidste 10 år, dels p.gra. udstyret, prisen og ”value for money”. Dette har Suzuki lukreret på i mange år. Så længe, at modellen ikke blev fornyet i over 10 år! Dette blev først gjort, med de ”nye” GSX’ere i 1998.

Den kører utroligt godt på så at sige alle strækninger. I byen er den temmelig nem at manøvrere rundt med. På landevejen er den en ét’er, og på motorvejen går det bare derudaf. Maskinen er netop bygget som allround maskine, til lidt af hvert. Den accelererer kompromisløst til langt over mit niveau(!) uden vrøvl. Udstyret med ekstremt gode bremser samt andet udstyr fra storebror GSXR, er den godt rustet til det hele. Den tager sving i en ruf, med en stabilitet, jeg ikke engang havde på GS500’eren! Dvs. at jeg først nu for alvor har fået ”lært” den rigtige svingteknik. Motorgangen er simpelt hen bare god! Det giver et bedre træk. Selv et fyldt Givi rack med 3 tasker, samt Elsebeth mærkes næsten ikke. Aftekørsel er en leg, med et ekstremt godt lys, der lyser alt foran op.

Det eneste jeg har måttet brokke mig lidt over, er en ujævn og besværet tomgang ved koldstart. Et problem der åbenbart er kendt hos GSX’erne. Afhjælpning kræver ekstrem følsom chokerbehandling; efter start fungerer alt perfekt!). (Jeg skal nok lære det! ;) Derudover synes motoren at være let højgearet, og kan godt lide omdrejninger. En lidt højere gearing ville måske gøre alt mere perfekt. (Dette siges at være blevet bedre på de nye modeller; men er selvfølgelig kun en detalje, samt en smagssag). Spejlene er rigtig gode som vindfang for hænderne. Meget ser man ikke bagud, uden forvredne arme. (Et tip fra en god ven, lader nyt håb komme op.- Bedre spejle til DM 80.- måske på vej).

De tekniske data:

Suzuki GSX 750 F, 1997:

· Motor: 4-cylindret luft/oliekølet, SACS, 4-takts rækkemotor med 2 overliggende knastaksler DOHC. 4 ventiler pr. cylinder, TSCC – 16V. 4 i 2 udstødning.

· Slagvolumen 748 ccm. Effekt: 106 HK (78 kW) v. 10500 o/m. Max. moment: 73,6 Nm v. 9500 o/m.

Præstationer: Top 235 km/t, 0-100 3,8 sek, 0-120 4,7 sek., 0-150 7,4 sek. Forbrug gns. 15,0 km/l

· Transmission: 6-trins gearkasse. Flerpladet kobling i oliebad. Kædetræk.

· Stel: Dobbelt, lukket perimeter-ramme i stål.

· Bremser: For; Dobbelt 290 mm skiver med flydende ophæng. 4-stemplede fast ophængte calibrer.

Bag; 250 mm skive med fast ophæng. 2-stemplet fast ophængt caliber.

· Mål & vægt: Totallængde: 2130 mm. Sædehøjde: 790 mm. Frihøjde: 140 mm. Tankkapacitet: 20,0 l. Reserve 2,5 l. Vægt/kraftforhold: 1,97 kg / HK. Egenvægt / total / max.: 209 / 231 / 420 Kg.

· Instrumentering: Omdrejningstæller, speedometer, triptæller, tankmåler, frigear, blink h/v, langlys, olie, benzinhane - on, reserve, pri.

Kilder: MC-revyen97, TN test 4-89, Suzuki motor Corp.

Konklusionen efter kun 3 måneder på ryggen af GSX750F er, en fantastisk allround touring maskine, med fine og afprøvede køreegenskaber, kombineret med meget gode bremser, kørestilling og komfort.

Jeg glæder mig til at afprøve et rigtigt langt stræk her til sommerferien, hvor GSX’eren for alvor skal vise sit vært på langtur. En opgave jeg er sikker på, den vil løse til et rent 13 tal. Som sædvanligt!

Blog Image

Blog Image

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post11

Min første Motorcykel

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:12:31

Min første motorcykel - en minitest. Af Hans Erik Elley.

Det var i det herrens år 1995. Jeg var på ferie sydpå, nærmere bestemt i Tyrkiet. Året forinden havde jeg været på ferie på den skønne græske ø, Rhodos. På Rhodos havde jeg været så uforsigtig af leje en Suzuki (!) TS80, og kørt hele øen rundt på. Den samme fejl skulle nu gentage sig i Marmaris, Tyrkiet, som senere skulle vise sig at være skæbnesvangert…

Jeg husker tydeligt den morgen med 25 °, jeg hentede Yamaha'en. En DT 125 med 20HK, hvilket var noget mere en TS80’eren på Rhodos havde haft. Jeg tænkte ”Hold da ferie, det bli’r vildt!”. Jeg troppede op ved 9.30 tiden hos den lokale Marmaris mc-pusher, som i øvrigt var blevet anbefalet af hotellet. Her mødte mig et lidt trist syn. Udlejeren sad inde i sin mc-pusherskurvogn, og så noget ’brugt’ ud. Jeg tænkte ved mig selv, at han nok havde været på druk, el.lign. Det viste sig så tværtimod, at manden havde tilbragt det meste af natten på hospitalet, hvor en ung dansker (!) som havde lejet Mc hos pusheren, var blevet opereret i mere end 6 timer efter et grimt styrt! ”Now you drive VERY carefull! I tell you!, do you hear me?” Jeg tror han sagde det 5 eller 6 gange, inden jeg fik lov til at køre af sted, og jeg kunne se at han holdt meget nøje øje med min kørsel heeele vejen ud af området. ”Pyh!” tænkte jeg, og kørte virkelig stille og roligt. Jeg skulle jo også op i bjergene og køre i den smukke natur – det var faktisk også deroppe ham den anden dansker var forulykket. Vi fik senere at vide, at han var styrtet i et sving på ved ned, var gledet 20m!, indtil han til sidst var blevet kastet frem mod styret, der havde boret sig 10-20 cm ind i hans lysken/skridt! (Urp!) Nåh, men tilbage til det sjove ;O). Jeg fik for første gang afprøvet en ’rigtig acceleration’ som jeg tænkte. Nøj hvor den ’rykkede’. Det var jo noget helt andet end 80’eren sidste år. Det VAR virkeligt helt vildt. Især hvis man tager i betragtning, hvilke skønne omgivelser jeg var efterhånden omgivet af. 32°, masser af bjerge, skønne landskaber osv. Det hele stemte bare sammen. Ikke så sært man bliver grebet af at køre på Mc!

Fortryllelsen ville ingen ende tage, og en stor beslutning blev taget en varm aften der i Marmaris. Kørekortet skulle i hus over vinteren derhjemme! Og det kom det! Efter nogle måneders forløb, var jeg i starten 96 klar til at begive mig ud i den store mc-jungle. Det var ugen før køreprøven, men jeg tænkte alligevel: ”Jeg skal have noget der rykker!”, med en tanke tilbage på min DT125’er i Tyrkiet, hvor end den så drønede rundt lige nu… Jeg anskaffede mig nogle mc-blade med billeder og priser og det hele. Jeg vidste at jeg min. ville have en 125’er (for den rykkede jo helt vildt *G* Derfor faldt mit øje på en lidt speciel cykel ved navn: Yamaha TDR 125 R. Der stod den havde hele 31HK og en topfart på hele 135 Km/t til ’kun’ 35K Kr.! (Uha!;o), tænkte jeg, og fandt nærmeste brugte eksemplar, som befandt sig hos CVP i Horsens. En brugt 94’er med 12K på bagen. Da jeg endnu ikke kunne fremvise et gyldigt førerbevis til Mc, fik jeg en kammerat til at prøve dyret. (Tro mig – det ER svært ikke at kunne få lov til prøve…!) Kammeraten kom tilbage og fortalte mig hans oplevelser. Jeg tror aldrig jeg har brændt mere for at komme ud at køre, som i de minutter efter han kom tilbage! Han synes den trak rimelig godt, og var ’lige det jeg havde talt om’. ”ØV!”, tænkte jeg. Kunne han ikke bare have sagt den kørte skodagtigt!… ;O)

Kørekortet kom i hus, og SÅ var jeg klar. Jeg ringede til CVP, og… den var solgt! ”Damn!”, tænkte jeg. Noget nyt skulle hittes på. Redningen kom i form af en aftentur til den regionale Yamaha-forhandler i Rødekro ved Aabenraa. Butikken havde lukket den aften, men man skulle jo lige kigge, når man endelig var der… Hvad var det? Var det ikke?…. Jo, det VAR en splinterny TDR 125 R! Med sine markante lyserøde beskyttelseshætter på forgaflen. To lygter! El-start! 6 gear! Fedt! Telefonen glødede næste formiddag hos forhandleren. ”Reservér den, NU!”, sagde jeg. Jamen har du prøvet den?, spurgte han. ”Neeej!”, sagde jeg. Han må have troet jeg var åndsvag. ;o).

Om eftermiddagen var jeg så i Rødekro, for at se, snakke, føle, snuse, røre, pille, nusse, pudse…. Vi aftalte så handlen, som jeg betingede mig af en prøvetur, lige præcis den 4. marts (høj sol), som var en lørdag, hvor jo sæsonen begyndte. Den dag glemmes sent. Jeg kørte en tur og drønede derudaf. ”Ha!, den kunne jo 140!” En fed fornemmelse, og jeg var ’solgt’.

TDR’en er en blanding af ’Funbike’ og ’Enduro’. Dvs. en blanding af en offroader-lignende endurobike(!). TDR’en ligner en offroader, men strengt taget er det en fun- eller citybike, og er aldeles uegnet til noget som helst off-road. Den har relativt fede asfaltdæk, en stor og god bremse men en for kort vandring til offroad. Dvs. man gør sig bedst i at holde den på normal vej. Grus kan gå, men ingen offroad! Den er utroligt letkørt. Sjovest naturligvis inde i byen, hvor den rigtigt kommer til sit fulde. Kommer man ud på landevejen, bliver den en-cylindrede højomdrejnings-maskine en anelse anstrengende at køre på. Længere stræk som mere end 50-100 km af gangen, kan ikke anbefales. Men TDR’en fungerer godt. Der er elstart, og alt hvad der behøves af udstyr. Den er vandkølet, hvilket er en stor fordel, når den går så høje omdrejninger som en 125’er nu engang gør. Sædet er ok, men heller ikke beregnet til langture. Har man passager med, er den udelukkende til smutture ned i byen, og tilbage igen. Lyset, der er gult, er ok, og lyser rimeligt op. Alt i alt er TDR’en en utrolig sjov og fornøjelig begyndercykel, som enhver kan køre. Den er til bedst til decideret bykørsel, hvor den er konge. En enkelt afstikker til nabokommunen i ny og næ er ok, en god, billig og funktionel motorcykel.

Jeg havde cyklen i en hel sæson, hvor jeg havde mange sjove oplevelser på den. Den har bl.a. en gang forfulgt Bjarne Riis i ’Post Danmark Rundt’ nærmere bestemt i Horsens, hvor vi fulgte efter Bjarne efter løbet, op til hotellet, hvor jeg fik nogle interessante videobilleder af Bjarne, i færd med (selv) at vaske sine cykelsko. Men det er en heeelt anden historie…. Rigtig go’ sæson til alle.

Blog Image

Yamaha TDR 125

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post10

Euro MC Tour

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:08:11

Onsdag d. 5. juni 2002 bliver husket som en af de store MC dage i mit liv. Det var nemlig dagen, hvor den store tur, der havde været ventet længselsfuldt, skulle løbe af stablen. Ideen var enkel: Jeg ville køre til Schweiz for at besøge min fætter i Zürich. Ideen var først at blive her et par dage. Fra Zürich ville jeg så tage en ’afstikker’ til Norditalien, hvor jeg ville forsøge at nå ned i Dolomitterne for at køre i de angiveligt fantastiske bjerge der.

Jeg havde hjemmefra udtænkt nogle stoppesteder undervejs, idet jeg ikke ville køre ’i et stræk’. Målene var følgende: 1. overnatning i Lauenförde, i den berømte ’Villa Löwenherz’, hvor kun motorcyklister har adgang. 2. stop skulle være i Strassbourg i Frankrig, for at overnatte på de forholdsvist billige ’Formule 1’ moteller. På 3. dagen kunne jeg så nemt nå til Zürich.

Starten gik først fra Randers ved 10.30-tiden. Målet var Hein-Gericke i Flensburg, for lige at købe et par småting. Derefter gik turen ned ad A7-motorvejen i godt tempo. Jeg har altså et ’Hamburg-komplex’. Dels pga. at jeg har arbejdet dernede engang, og dels p.gra. Elbtunellen! Den gælder det bare om at passere UDEN for myldretiderne om morgenen og hen under aften. Kommer man i tidsrummet ca. kl. 10-11.30, 14-15.30 er det min erfaring, at man slipper nådigt igennem de 3 (snart 4) ’nåleøjer’.

Tunnellen blev passeret uden problemer, og turen gik videre imod Hannover. Her ville jeg dreje af A7 og køre på landevejen efter Hildesheim, ned sydøst mod Lauenförde, der ligger ca. 50 km nord for Kassel..

Når man drejer fra motorveje, sker det jo tit, at man kommer ind i naturskønne områder, som man ellers ikke ville have set fra motorvejen. Dette skete for mig efter Hildesheim. Jeg var så heldig at komme ind i et af mine nye favoritområder:

Blog Image

Weser Bergland.

Dette område ligger modsat Harzen, og er noget mindre i sin udstrækning, og har ikke nær så mange ’høje’ bjerge som i Harzen, men området er utroligt smukt og afvekslende. Man kører forbi både vinmarker og sjove hårnålesving, der går ud og ind af smukke skove. Virkelig en overvejelse værd hvis man vil køre ’off motorvej’.

Efter en god dags kørsel, nåede jeg hen under aften til Lauenförde og den meget omtalte ’Villa Löwenherz’, som jeg var meget spændt på at se. Jeg havde et par dage i forvejen ringet derned, for at høre om det ville have plads etc. Jeg havde ved samme lejlighed ligeledes bestilt aftensmad, som de også havde klar til mig, da jeg nåede derned ved 19.30-tiden. Villaen er en gammel herskabsvilla i flot stil, som i nogle år har tjent som ’motel’ for motorcyklister. Den ligger mit i byen Lauenförde, men i en stor have med høje flotte træer, så man ikke fornemmer, at man er i en (mindre) by.

Læs mere på: www.villa-loewenherz.de/

Blog Image

Blog Image

Villa Löwenherz i Lauenförde.

Jeg checkede ind hos ’Margot’ i receptionen, hvor jeg fik udleveret et såkaldt ’fortæringskort’ som man kender fra flere andre træf etc. Herpå bliver simpelt hen skrevet alt det på, som man fortærer under sit ophold. Nemt og bekvemt. (Så kan man også se hvor fuld man bliver ;o)

Mit værelse hed også ’Stephan’, og det var beliggende helt oppe på 4. sal, under tag-panderne, så der blev lige slæbt en halv krig op ad trapperne. Elevator? – nox! Men jeg havde jo også siddet ned hele dagen, som ’Margot’ sagde!

Efter et hurtigt bad, blev maden ’bestilt’ og varmet op af ’Stephan’ der nu havde vagt. Et dejligt måltid, det oven i købet var billigt. I min søgen efter et sted at indtage måltidet, stødte jeg til to andre tyskere, Bernd og Michael, der var fra Dortmund. De arbejdede begge ved Siemens, så de var glad for at jeg havde min Siemens M35 med. ’Wasserdicht!’ udbrød Bernd. Proost!, udbrød jeg. Vi havde en herlig aften i LöwenBar. Her blev kortet hurtigt fyldt op….

Baren var indrettet med et fadøls-tappeanlæg, lavet af en gammel Kawasaki Z900 motor. Federe tappeanlæg findes bare ikke

Blog Image

Z900-tappeanlæg. Proost!

I baren ses utallige mærker fra klubber der igennem tiderne har besøg villaen. Et af de sidst opsatte mærker, var fra en anden klub vi kender…

Efter en god nats søvn, sattes kursen atter mod syd. Jeg befandt min jo lige nord for Kassel, og beslutningen var, at jeg ville fortsætte til Kassel, for at møde motorvej A7 dernede, og gå videre sydpå derfra. Jeg tankede i Kassel, og fandt motorvejen sydover mod mit næste mål, Strasbourg i Frankrig. En tur på godt 600 km. På vejen passerer man Finansbyen Frankfurt, med alle den flotte skyskrabere der ser meget imponerende ud fra motorvejen.

Videre sydpå over Mannheim, Karlsruhe og til sidst Strasbourg, som jeg nåde til aften. Indlogering i F1-hotellet, der ligger kun 500m fra den tyske grænse, og dermed let at nå. Motorcyklen parkeredes på hotellets egen parkeringsplads, med mulighed for at låse den fast til stålrækværk etc. Værelserne er rigtig ok, med tv, håndvask, og plads til 3 personer. Bad og toilet findes lige ude på gangen. Alt dette til den favorable pris af 25€. Hertil kommer så morgenmad til 4€. Alt i alt en billig overnatning.

Dagen efter gik turen så det sidste stykke til Zürich i Schweiz, hvor fætteren ventede utålmodigt. Inden da, blev ’plakette’ til motorvejskørsel købt ved grænseovergangen. Pris: 40€! Jeg spurgte lige ’knægten’ der solgte dem, hvad prisen var for biler, og han svarede: 40€. Altså samme pris for alle! Det synes jeg var optrækkeri! Men så’en er det.

De næste 3 dage, ville jeg tilbringe i Zürich ved fætter Tommi. Motorcyklen blev faktisk ikke rørt i de 3 dage. Derimod stod den på: Emmentaler ost, kølige pilsnere, badning ved Zürichsøen samt god mad. Jeg skulle jo lige have ladet op til en tur sydpå!

Så skulle det endelig være. Turen sydover skulle starte, og målet blev sat til et sted i Norditalien, ’så tæt på byen Bolzano som muligt’.

Fætter Tommi havde anbefalet, at jeg kørte over passet Müstair/Santa Maria. Et mindre pas rent trafikalt, men utroligt flot, som han sagde. Og ret fik han. Sne og is, fossende floder, og kun 15 grader var oplevelsen der ventede på mig, og så i 2.220 meters højde. Et fantastisk skue at opleve. Det var lige som om det kun lige var blevet forår deroppe. Vejen snoede sig langs ’bræer’ af is og sne.

Jeg var nu i Italien, og i ’Euroland’ igen. Benzinen var faktisk billigere i Schweiz, så jeg tankede lige før grænsen…..to be continued….

Blog Image

Müstair-passet. CH/I

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post9