Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Løst og fast om det at køre på motorcykel og alt det der li'som hører med! :D

(bla. det meget B R E D E smil! :D

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, send en mail ved at klikke H E R
med dine data, så opretter vi dig til bloggen!

Klik på
http://mcpilots.dk for at vende tilbage til hjemmesiden.

Euro MC Tour

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:08:11

Onsdag d. 5. juni 2002 bliver husket som en af de store MC dage i mit liv. Det var nemlig dagen, hvor den store tur, der havde været ventet længselsfuldt, skulle løbe af stablen. Ideen var enkel: Jeg ville køre til Schweiz for at besøge min fætter i Zürich. Ideen var først at blive her et par dage. Fra Zürich ville jeg så tage en ’afstikker’ til Norditalien, hvor jeg ville forsøge at nå ned i Dolomitterne for at køre i de angiveligt fantastiske bjerge der.

Jeg havde hjemmefra udtænkt nogle stoppesteder undervejs, idet jeg ikke ville køre ’i et stræk’. Målene var følgende: 1. overnatning i Lauenförde, i den berømte ’Villa Löwenherz’, hvor kun motorcyklister har adgang. 2. stop skulle være i Strassbourg i Frankrig, for at overnatte på de forholdsvist billige ’Formule 1’ moteller. På 3. dagen kunne jeg så nemt nå til Zürich.

Starten gik først fra Randers ved 10.30-tiden. Målet var Hein-Gericke i Flensburg, for lige at købe et par småting. Derefter gik turen ned ad A7-motorvejen i godt tempo. Jeg har altså et ’Hamburg-komplex’. Dels pga. at jeg har arbejdet dernede engang, og dels p.gra. Elbtunellen! Den gælder det bare om at passere UDEN for myldretiderne om morgenen og hen under aften. Kommer man i tidsrummet ca. kl. 10-11.30, 14-15.30 er det min erfaring, at man slipper nådigt igennem de 3 (snart 4) ’nåleøjer’.

Tunnellen blev passeret uden problemer, og turen gik videre imod Hannover. Her ville jeg dreje af A7 og køre på landevejen efter Hildesheim, ned sydøst mod Lauenförde, der ligger ca. 50 km nord for Kassel..

Når man drejer fra motorveje, sker det jo tit, at man kommer ind i naturskønne områder, som man ellers ikke ville have set fra motorvejen. Dette skete for mig efter Hildesheim. Jeg var så heldig at komme ind i et af mine nye favoritområder:

Blog Image

Weser Bergland.

Dette område ligger modsat Harzen, og er noget mindre i sin udstrækning, og har ikke nær så mange ’høje’ bjerge som i Harzen, men området er utroligt smukt og afvekslende. Man kører forbi både vinmarker og sjove hårnålesving, der går ud og ind af smukke skove. Virkelig en overvejelse værd hvis man vil køre ’off motorvej’.

Efter en god dags kørsel, nåede jeg hen under aften til Lauenförde og den meget omtalte ’Villa Löwenherz’, som jeg var meget spændt på at se. Jeg havde et par dage i forvejen ringet derned, for at høre om det ville have plads etc. Jeg havde ved samme lejlighed ligeledes bestilt aftensmad, som de også havde klar til mig, da jeg nåede derned ved 19.30-tiden. Villaen er en gammel herskabsvilla i flot stil, som i nogle år har tjent som ’motel’ for motorcyklister. Den ligger mit i byen Lauenförde, men i en stor have med høje flotte træer, så man ikke fornemmer, at man er i en (mindre) by.

Læs mere på: www.villa-loewenherz.de/

Blog Image

Blog Image

Villa Löwenherz i Lauenförde.

Jeg checkede ind hos ’Margot’ i receptionen, hvor jeg fik udleveret et såkaldt ’fortæringskort’ som man kender fra flere andre træf etc. Herpå bliver simpelt hen skrevet alt det på, som man fortærer under sit ophold. Nemt og bekvemt. (Så kan man også se hvor fuld man bliver ;o)

Mit værelse hed også ’Stephan’, og det var beliggende helt oppe på 4. sal, under tag-panderne, så der blev lige slæbt en halv krig op ad trapperne. Elevator? – nox! Men jeg havde jo også siddet ned hele dagen, som ’Margot’ sagde!

Efter et hurtigt bad, blev maden ’bestilt’ og varmet op af ’Stephan’ der nu havde vagt. Et dejligt måltid, det oven i købet var billigt. I min søgen efter et sted at indtage måltidet, stødte jeg til to andre tyskere, Bernd og Michael, der var fra Dortmund. De arbejdede begge ved Siemens, så de var glad for at jeg havde min Siemens M35 med. ’Wasserdicht!’ udbrød Bernd. Proost!, udbrød jeg. Vi havde en herlig aften i LöwenBar. Her blev kortet hurtigt fyldt op….

Baren var indrettet med et fadøls-tappeanlæg, lavet af en gammel Kawasaki Z900 motor. Federe tappeanlæg findes bare ikke

Blog Image

Z900-tappeanlæg. Proost!

I baren ses utallige mærker fra klubber der igennem tiderne har besøg villaen. Et af de sidst opsatte mærker, var fra en anden klub vi kender…

Efter en god nats søvn, sattes kursen atter mod syd. Jeg befandt min jo lige nord for Kassel, og beslutningen var, at jeg ville fortsætte til Kassel, for at møde motorvej A7 dernede, og gå videre sydpå derfra. Jeg tankede i Kassel, og fandt motorvejen sydover mod mit næste mål, Strasbourg i Frankrig. En tur på godt 600 km. På vejen passerer man Finansbyen Frankfurt, med alle den flotte skyskrabere der ser meget imponerende ud fra motorvejen.

Videre sydpå over Mannheim, Karlsruhe og til sidst Strasbourg, som jeg nåde til aften. Indlogering i F1-hotellet, der ligger kun 500m fra den tyske grænse, og dermed let at nå. Motorcyklen parkeredes på hotellets egen parkeringsplads, med mulighed for at låse den fast til stålrækværk etc. Værelserne er rigtig ok, med tv, håndvask, og plads til 3 personer. Bad og toilet findes lige ude på gangen. Alt dette til den favorable pris af 25€. Hertil kommer så morgenmad til 4€. Alt i alt en billig overnatning.

Dagen efter gik turen så det sidste stykke til Zürich i Schweiz, hvor fætteren ventede utålmodigt. Inden da, blev ’plakette’ til motorvejskørsel købt ved grænseovergangen. Pris: 40€! Jeg spurgte lige ’knægten’ der solgte dem, hvad prisen var for biler, og han svarede: 40€. Altså samme pris for alle! Det synes jeg var optrækkeri! Men så’en er det.

De næste 3 dage, ville jeg tilbringe i Zürich ved fætter Tommi. Motorcyklen blev faktisk ikke rørt i de 3 dage. Derimod stod den på: Emmentaler ost, kølige pilsnere, badning ved Zürichsøen samt god mad. Jeg skulle jo lige have ladet op til en tur sydpå!

Så skulle det endelig være. Turen sydover skulle starte, og målet blev sat til et sted i Norditalien, ’så tæt på byen Bolzano som muligt’.

Fætter Tommi havde anbefalet, at jeg kørte over passet Müstair/Santa Maria. Et mindre pas rent trafikalt, men utroligt flot, som han sagde. Og ret fik han. Sne og is, fossende floder, og kun 15 grader var oplevelsen der ventede på mig, og så i 2.220 meters højde. Et fantastisk skue at opleve. Det var lige som om det kun lige var blevet forår deroppe. Vejen snoede sig langs ’bræer’ af is og sne.

Jeg var nu i Italien, og i ’Euroland’ igen. Benzinen var faktisk billigere i Schweiz, så jeg tankede lige før grænsen…..to be continued….

Blog Image

Müstair-passet. CH/I

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post9