Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Løst og fast om det at køre på motorcykel og alt det der li'som hører med! :D

(bla. det meget B R E D E smil! :D

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, send en mail ved at klikke H E R
med dine data, så opretter vi dig til bloggen!

Klik på
http://mcpilots.dk for at vende tilbage til hjemmesiden.

TL1000R – en eftermiddag i godt selskab!

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:27:30

Det var jo en søndag eftermiddag i august jeg sent vil glemme. For det første var det min fødselsdag og for det andet havde jeg aftalt med fætter Jakob, der kom helt fra Varde for at deltage i min føs’da, at vi i dag skulle bytte mc’ere. Vi havde længe talt om det, men nu var lejligheden der.

Første gang jeg så hans mc var vi på familiebesøg i Varde, og der var han lige skiftet fra en Bandit 600, og over på TL’eren. Han havde tilmed fået monteret to splinternye Leo Vinci Potter, samt fået modificeret en styreboks til elektronikken. Alt sammen hos Carstens MC i Varde.

Allerede dengang syntes jeg at lyden var ufattelig fed. Et sandt fyrværkeri runger nærmest ud i luften, når han starter cyklen. Det lyder nærmest som et kanonskrald der går af. Derefter hører man bare den fede V2 lyd i fuld action. Giver du gas – går den amok!

Vi startede først med at køre lidt på de små veje ude bag Dronningborg. Jeg ville gerne se hvordan den opførte sig på de små veje. Kørestillingen er temmelig raceragtigt. Man sidder en hel del foroverbøjet, og det kan allerede mærkes i arme og håndled, efter nogle få kilometer. Selvfølgelig er det fordi man vant til en ’sofacykel’ af en RF900R i forhold til denne ’vildbasse’ af en V2-superbike.

Den er forholdsvist letkørt i svingene, men faktisk ikke lettere end RF’eren. Selv fætter Jakob sagde, at RF’eren var meget smidig i svingene. (..og det vidste jeg jo godt…;o) Den styrer mere kontant og den er hurtigere ude af svinget igen. Selvfølgelig pga. det ultra-høje drejningsmoment som en V2-maskine i den kaliber er i stand til at aflevere.

Dette er faktisk også det helt utrolige ved TL’eren. Den er i stand til at trække HELT nede fra, og HELT opefter. Dens ryk er nærmest legendarisk, og der er ikke meget der følger med, når man drejer på ’amok-håndtaget’ som jeg underdanigt døbte det efter turen.

I tredje gear tager den så hårdt fat, at man fornemmer at ’nu letter vi sgu…’. Uden problemer ville den kunne gå på baghjulet med en fart, så man tror det er løgn! Jakob siger den godt kan…

Efter nogle bevingede kilometer ude bag Dronningborg, hvilket i øvrigt kan anbefales, holdt vi en lille pause, hvorefter Jakob udbrød: ’Nu skal du ud og prøve at lukke op for den..’ ’Lukke op?’ tænkte jeg. Hvor vildt kan det blive? Det kunne blive MEGET vildt.

Vi nåede motorvejsafkørslen Randers Nord, jeg var først nede af tilkørslen, og så gav jeg gas. KAZAAWROOUUUUM! Sagde det, og jeg kørte nærmest øjeblikkeligt 180! ’FUCK!’, Tænkte jeg. ’Det bliver helt vildt’. Og det gjorde det. Da vi nærmede os de 200 kunne jeg godt se hvor det bar hen, så jeg holdt altså lidt igen. Lad mig først konstatere, at det IKKE er nogen fornøjelse at køre så stærkt på sådan en cykel. Det er måske det nogle ville kalde for ’sjovt’, men ikke fornøjeligt. Og så kan du selv finde ud af forskellen…;o)

På et tidspunkt rystede jeg (vi) så meget, at jeg pludselig så asfalten på motorvejen blive til grus, der bevægede sig hen over kørebanen. Så er det ikke ’sjovt’ længere. Jakob mente så at det skyldtes min hjelm. (Ta’ den BMW!) Men vi fik i hvert fald prøvet adrenalinen af. Det er i øvrigt meget skægt at prøve at blive overhalet af sin egen cykel. Her får man synet af ’nå så’n ser det altså ud når jeg kommer susende’. En rigtig sjov ting! Prøv det!

Kort fortalt er TL1000R en rigtig herre-racer. Den rykker ufattelig hurtigt, og kører fra alt og alle i et infernalsk ryk jeg aldrig har kendt mage. Hvis det er det man går efter, ja så får man fuld valuta for pengene. Prisen er nemlig latterlig lille for en så stor og fed maskine. Den kan erhverves for sølle 160K fra ny (!), og så er man altså klar til at køre fra nærmest hvad som helst.

Den yder 135 HK, og det gør den nærmest på baghjulet. Den vejer 197/221 kg (RF9:203/237). Den har 6 gear. Sædet er racer-præget, men ikke rendyrket. Bagsædepassager: Glem det! Hydraulisk kobling, gearskiftet er perfekt (typisk Suzuki ;-), bagdækket er 190 bredt som standard, resten er unormalt…;O)

En fed cykel til den sportslige mc-pilot, der vil have en kanon af en cykel til forholdsvist billige penge. Og vi andre?, ja vi sidder bare og venter på at komme ud at køre på en Ducati! Wauvv!

Rigtig mange MC hilsener

H@ns Erik J

R1 & TLR fan

Blog Image

Fætter Jakobs TL 1000 med Leo Vinci nymonteret, samt Power Commander etc.

Blog Image

De to 'helvedsmaskiner'.. :-D

Blog Image

  • Comments(1)//blog.mcpilots.dk/#post12

Test at Suzuki GSX750F 97’

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:16:39

Efter i lidt over 2 år at have kørt med ”kun” 2 cylindre, var spændingen stor, da jeg endelig fik taget mig (og banken) sammen til at investere i en ”rigtig” stor motorcykel. Jeg gik efter en all-round cykel, der kunne det hele. Først gik jeg efter en 600 ccm maskine, idet de var populære, gennemtestede og rimelige i forsikring. I DK er det sådan, at det er forsikringsselskaber i syndikat med staten, der bestemmer hvor store maskiner folk har ”lyst” til at køre på. (Nogen kalder det ”frihed!”)

Nå, men tilbage til reality: Jeg oksede land rige og net rundt, for at finde ”drømmen”. Der blev både ture til Fredericia, Sønderborg, Vejle etc. Jeg endte i Skive, hvor jeg fandt en annonce for en GSX600F fra 96 med 19K KM på bagen til kr. 72.800. Da jeg den efterfølgende weekend, efter min. 2 samtaler i telefonen med Kaj fra KB, kom vi forbi, og skulle se ”dyret”. Kaj fortalte og jeg spurgte, LIGE indtil han sagde: ”Ja jeg har jo også den der 750’er fra 97, den koster ”kun” 78.900.- fordi de er

dyrere at forsikre for de yngre kørere, så den er ikke så ”attraktiv”. BOING! sagde det i mit hoved. Op på den og sidde, og jeg var ”solgt”, Kanon meget plads (osse til Elsebeth!), deligt sæde, god komfort, bremser fra GSX750R, samt diverse, og så: 106 HK! Jeg var virkelig solgt. Jeg kunne dog ikke komme ud at prøvekøre, idet der stadig på det tidspunkt blev saltet. Dette skete først d. 5/3-99 hvor vi havde aftalt ”overdragelse”.

GSX’erne har været meget populære de sidste 10 år, dels p.gra. udstyret, prisen og ”value for money”. Dette har Suzuki lukreret på i mange år. Så længe, at modellen ikke blev fornyet i over 10 år! Dette blev først gjort, med de ”nye” GSX’ere i 1998.

Den kører utroligt godt på så at sige alle strækninger. I byen er den temmelig nem at manøvrere rundt med. På landevejen er den en ét’er, og på motorvejen går det bare derudaf. Maskinen er netop bygget som allround maskine, til lidt af hvert. Den accelererer kompromisløst til langt over mit niveau(!) uden vrøvl. Udstyret med ekstremt gode bremser samt andet udstyr fra storebror GSXR, er den godt rustet til det hele. Den tager sving i en ruf, med en stabilitet, jeg ikke engang havde på GS500’eren! Dvs. at jeg først nu for alvor har fået ”lært” den rigtige svingteknik. Motorgangen er simpelt hen bare god! Det giver et bedre træk. Selv et fyldt Givi rack med 3 tasker, samt Elsebeth mærkes næsten ikke. Aftekørsel er en leg, med et ekstremt godt lys, der lyser alt foran op.

Det eneste jeg har måttet brokke mig lidt over, er en ujævn og besværet tomgang ved koldstart. Et problem der åbenbart er kendt hos GSX’erne. Afhjælpning kræver ekstrem følsom chokerbehandling; efter start fungerer alt perfekt!). (Jeg skal nok lære det! ;) Derudover synes motoren at være let højgearet, og kan godt lide omdrejninger. En lidt højere gearing ville måske gøre alt mere perfekt. (Dette siges at være blevet bedre på de nye modeller; men er selvfølgelig kun en detalje, samt en smagssag). Spejlene er rigtig gode som vindfang for hænderne. Meget ser man ikke bagud, uden forvredne arme. (Et tip fra en god ven, lader nyt håb komme op.- Bedre spejle til DM 80.- måske på vej).

De tekniske data:

Suzuki GSX 750 F, 1997:

· Motor: 4-cylindret luft/oliekølet, SACS, 4-takts rækkemotor med 2 overliggende knastaksler DOHC. 4 ventiler pr. cylinder, TSCC – 16V. 4 i 2 udstødning.

· Slagvolumen 748 ccm. Effekt: 106 HK (78 kW) v. 10500 o/m. Max. moment: 73,6 Nm v. 9500 o/m.

Præstationer: Top 235 km/t, 0-100 3,8 sek, 0-120 4,7 sek., 0-150 7,4 sek. Forbrug gns. 15,0 km/l

· Transmission: 6-trins gearkasse. Flerpladet kobling i oliebad. Kædetræk.

· Stel: Dobbelt, lukket perimeter-ramme i stål.

· Bremser: For; Dobbelt 290 mm skiver med flydende ophæng. 4-stemplede fast ophængte calibrer.

Bag; 250 mm skive med fast ophæng. 2-stemplet fast ophængt caliber.

· Mål & vægt: Totallængde: 2130 mm. Sædehøjde: 790 mm. Frihøjde: 140 mm. Tankkapacitet: 20,0 l. Reserve 2,5 l. Vægt/kraftforhold: 1,97 kg / HK. Egenvægt / total / max.: 209 / 231 / 420 Kg.

· Instrumentering: Omdrejningstæller, speedometer, triptæller, tankmåler, frigear, blink h/v, langlys, olie, benzinhane - on, reserve, pri.

Kilder: MC-revyen97, TN test 4-89, Suzuki motor Corp.

Konklusionen efter kun 3 måneder på ryggen af GSX750F er, en fantastisk allround touring maskine, med fine og afprøvede køreegenskaber, kombineret med meget gode bremser, kørestilling og komfort.

Jeg glæder mig til at afprøve et rigtigt langt stræk her til sommerferien, hvor GSX’eren for alvor skal vise sit vært på langtur. En opgave jeg er sikker på, den vil løse til et rent 13 tal. Som sædvanligt!

Blog Image

Blog Image

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post11

Min første Motorcykel

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:12:31

Min første motorcykel - en minitest. Af Hans Erik Elley.

Det var i det herrens år 1995. Jeg var på ferie sydpå, nærmere bestemt i Tyrkiet. Året forinden havde jeg været på ferie på den skønne græske ø, Rhodos. På Rhodos havde jeg været så uforsigtig af leje en Suzuki (!) TS80, og kørt hele øen rundt på. Den samme fejl skulle nu gentage sig i Marmaris, Tyrkiet, som senere skulle vise sig at være skæbnesvangert…

Jeg husker tydeligt den morgen med 25 °, jeg hentede Yamaha'en. En DT 125 med 20HK, hvilket var noget mere en TS80’eren på Rhodos havde haft. Jeg tænkte ”Hold da ferie, det bli’r vildt!”. Jeg troppede op ved 9.30 tiden hos den lokale Marmaris mc-pusher, som i øvrigt var blevet anbefalet af hotellet. Her mødte mig et lidt trist syn. Udlejeren sad inde i sin mc-pusherskurvogn, og så noget ’brugt’ ud. Jeg tænkte ved mig selv, at han nok havde været på druk, el.lign. Det viste sig så tværtimod, at manden havde tilbragt det meste af natten på hospitalet, hvor en ung dansker (!) som havde lejet Mc hos pusheren, var blevet opereret i mere end 6 timer efter et grimt styrt! ”Now you drive VERY carefull! I tell you!, do you hear me?” Jeg tror han sagde det 5 eller 6 gange, inden jeg fik lov til at køre af sted, og jeg kunne se at han holdt meget nøje øje med min kørsel heeele vejen ud af området. ”Pyh!” tænkte jeg, og kørte virkelig stille og roligt. Jeg skulle jo også op i bjergene og køre i den smukke natur – det var faktisk også deroppe ham den anden dansker var forulykket. Vi fik senere at vide, at han var styrtet i et sving på ved ned, var gledet 20m!, indtil han til sidst var blevet kastet frem mod styret, der havde boret sig 10-20 cm ind i hans lysken/skridt! (Urp!) Nåh, men tilbage til det sjove ;O). Jeg fik for første gang afprøvet en ’rigtig acceleration’ som jeg tænkte. Nøj hvor den ’rykkede’. Det var jo noget helt andet end 80’eren sidste år. Det VAR virkeligt helt vildt. Især hvis man tager i betragtning, hvilke skønne omgivelser jeg var efterhånden omgivet af. 32°, masser af bjerge, skønne landskaber osv. Det hele stemte bare sammen. Ikke så sært man bliver grebet af at køre på Mc!

Fortryllelsen ville ingen ende tage, og en stor beslutning blev taget en varm aften der i Marmaris. Kørekortet skulle i hus over vinteren derhjemme! Og det kom det! Efter nogle måneders forløb, var jeg i starten 96 klar til at begive mig ud i den store mc-jungle. Det var ugen før køreprøven, men jeg tænkte alligevel: ”Jeg skal have noget der rykker!”, med en tanke tilbage på min DT125’er i Tyrkiet, hvor end den så drønede rundt lige nu… Jeg anskaffede mig nogle mc-blade med billeder og priser og det hele. Jeg vidste at jeg min. ville have en 125’er (for den rykkede jo helt vildt *G* Derfor faldt mit øje på en lidt speciel cykel ved navn: Yamaha TDR 125 R. Der stod den havde hele 31HK og en topfart på hele 135 Km/t til ’kun’ 35K Kr.! (Uha!;o), tænkte jeg, og fandt nærmeste brugte eksemplar, som befandt sig hos CVP i Horsens. En brugt 94’er med 12K på bagen. Da jeg endnu ikke kunne fremvise et gyldigt førerbevis til Mc, fik jeg en kammerat til at prøve dyret. (Tro mig – det ER svært ikke at kunne få lov til prøve…!) Kammeraten kom tilbage og fortalte mig hans oplevelser. Jeg tror aldrig jeg har brændt mere for at komme ud at køre, som i de minutter efter han kom tilbage! Han synes den trak rimelig godt, og var ’lige det jeg havde talt om’. ”ØV!”, tænkte jeg. Kunne han ikke bare have sagt den kørte skodagtigt!… ;O)

Kørekortet kom i hus, og SÅ var jeg klar. Jeg ringede til CVP, og… den var solgt! ”Damn!”, tænkte jeg. Noget nyt skulle hittes på. Redningen kom i form af en aftentur til den regionale Yamaha-forhandler i Rødekro ved Aabenraa. Butikken havde lukket den aften, men man skulle jo lige kigge, når man endelig var der… Hvad var det? Var det ikke?…. Jo, det VAR en splinterny TDR 125 R! Med sine markante lyserøde beskyttelseshætter på forgaflen. To lygter! El-start! 6 gear! Fedt! Telefonen glødede næste formiddag hos forhandleren. ”Reservér den, NU!”, sagde jeg. Jamen har du prøvet den?, spurgte han. ”Neeej!”, sagde jeg. Han må have troet jeg var åndsvag. ;o).

Om eftermiddagen var jeg så i Rødekro, for at se, snakke, føle, snuse, røre, pille, nusse, pudse…. Vi aftalte så handlen, som jeg betingede mig af en prøvetur, lige præcis den 4. marts (høj sol), som var en lørdag, hvor jo sæsonen begyndte. Den dag glemmes sent. Jeg kørte en tur og drønede derudaf. ”Ha!, den kunne jo 140!” En fed fornemmelse, og jeg var ’solgt’.

TDR’en er en blanding af ’Funbike’ og ’Enduro’. Dvs. en blanding af en offroader-lignende endurobike(!). TDR’en ligner en offroader, men strengt taget er det en fun- eller citybike, og er aldeles uegnet til noget som helst off-road. Den har relativt fede asfaltdæk, en stor og god bremse men en for kort vandring til offroad. Dvs. man gør sig bedst i at holde den på normal vej. Grus kan gå, men ingen offroad! Den er utroligt letkørt. Sjovest naturligvis inde i byen, hvor den rigtigt kommer til sit fulde. Kommer man ud på landevejen, bliver den en-cylindrede højomdrejnings-maskine en anelse anstrengende at køre på. Længere stræk som mere end 50-100 km af gangen, kan ikke anbefales. Men TDR’en fungerer godt. Der er elstart, og alt hvad der behøves af udstyr. Den er vandkølet, hvilket er en stor fordel, når den går så høje omdrejninger som en 125’er nu engang gør. Sædet er ok, men heller ikke beregnet til langture. Har man passager med, er den udelukkende til smutture ned i byen, og tilbage igen. Lyset, der er gult, er ok, og lyser rimeligt op. Alt i alt er TDR’en en utrolig sjov og fornøjelig begyndercykel, som enhver kan køre. Den er til bedst til decideret bykørsel, hvor den er konge. En enkelt afstikker til nabokommunen i ny og næ er ok, en god, billig og funktionel motorcykel.

Jeg havde cyklen i en hel sæson, hvor jeg havde mange sjove oplevelser på den. Den har bl.a. en gang forfulgt Bjarne Riis i ’Post Danmark Rundt’ nærmere bestemt i Horsens, hvor vi fulgte efter Bjarne efter løbet, op til hotellet, hvor jeg fik nogle interessante videobilleder af Bjarne, i færd med (selv) at vaske sine cykelsko. Men det er en heeelt anden historie…. Rigtig go’ sæson til alle.

Blog Image

Yamaha TDR 125

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post10

Test under broen.

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, December 01 2006 21:06:26

Test under Broen 2001. Af Hans Erik Elley

Forventningerne var høje da jeg lørdag d. 31. marts kørte til Nyborg for at opleve Yamaha’s berømte testdag under Storebæltsbroen, på det gamle færgeopmarcheringsområde. Producenten stiller med hele garden: Mc, bådmotorer/både, jetski etc. Turen derned foregik i bil. Man vidste jo ikke om det berømte danske ’forårsvejr’ havde i sinde at vise sig fra dets gode side. Desuden skulle jeg jo videre til min fødeby Sønderborg for at besøge familie og venner om søndagen. Jeg var stået relativt tidligt op, og nåede til Nyborg ved kl. 10.30. De første 70-80 mennesker havde allerede indfundet sig, og testkørslerne var allerede i fuld gang. ”Hov, var det ikke den der XJR1300?” Det var vist den første jeg så, der drønede forbi på ’langsiden’. Jeg fik hurtigt min jakke og min hjelm, samt handsker fisket ud af bagagerummet, NU SKULLE DER FJØJTME TESTES YAMAHA’ERE. En sand drøm var ved at gå i opfyldelse. Tænk at kunne få lov til at køre på de sidste nye MC-modeller, helt kvit og frit. WOW! Jeg havde sagt til mig selv hjemmefra, at hvis jeg bare kunne få lov til at prøve R6’eren, ville jeg ansé dagen for at være succesfuld. Jeg havde hørt om skrækscenarier med at man skulle vente i 5-6 timer på at komme ud at køre. Det skulle vise sige at være HELT anderledes… Det første der skete var at jeg så at Yamaha havde hyret det meste af medlemmerne fra Virago-klubben til at være styrmænd på testkørslerne. Den første ’stand’ var stedet hvor man kunne prøvekøre Yamaha’s flagskib for racere: R1! ’En drøm bare at få lov at sidde på den’, tænkte jeg. Men, hov. Hvad var det? Der stod jo ikke ret mange i kø!? Jeg skyndte (læs: løb) hen til standen, hvor jeg til min store glæde kendte den person er stod for testkørsler på R1’eren, så jeg kom vist lidt forrest i køen…;o) Jeg aftalte med Susanne, som hun hedder, at hun skulle tage et par billeder af mig, når jeg kom tilbage fra turen rundt på den lukkede bane, man havde indrettet på det gamle færgeområde. Ruten var en mindre provisorisk road-racing-bane, med mange sving etc. Nå, men jeg op på ’dyret’, og så af sted! (JEG SAD VIRKELIG PÅ EN RIGTIG R1’er – FOR VILDT !!! ) YZF-R1 (’R’-et står for Respekt!) ;O)

Blog Image

Og jeg må sige, at jeg aldrig nogen sinde har følt at en MC var mere letkørt end R1’eren. Godt nok ligger man noget foroverbøjet, men for HUNNERN hvor den styrer! Jeg havde på fornemmelsen, at jeg kunne styre cyklen med det yderste af den ene balle! Og bremserne! Mumpf! Jeg havde vist klokken oppe på ca. 90 (!) på et (kort) tidspunkt, men formåede at bremse ned utroligt sikkert, bidfast og effektivt. MANNER – what a ride! Jeg var helt svimmel (og solgt!) ;O) Selv efter min tur (der ca. tog 2½ min.) var der til min store forbavselse stadig ikke kommet særligt mange mennesker endnu, så det muliggjorde faktisk at man næsten uden videre kunne komme ud at køre på en ny model umiddelbart efter. FEDT! Næste cykel var den nye Fazer 1000. Forventningerne var naturligvis høje, da jeg fik cyklen fra den forrige kører stukket ud. Den har jo samme, dog let neddroslede, motor som R1’eren. Det er selvfølgelig uretfærdigt at sammenligne på en så kort bane, men alligevel kan man godt føle forskel. Og jeg må sige at mine forventninger ikke helt blev opfyldt. Fazeren virker større og højere at sidde på. Den er forsynet med styrkåbe, så man kan se motorblokken. Dette gør naturligvis at luftmodstanden er noget større. Den virkede også en anelse mindre styrevillig end R1’eren. Men helt fed at køre på alligevel, og skal nok gøre sig.

FZS 1000 Fazer.

Blog Image

Så gik det lige pludselig hurtigt. Man var hurtigt rundt på banen, (det bliver hurtigt sjovt…;o) Næste cykel der var ledig, var en gammel drøm: Thunderacen. en rigtig go’ gammel solid 1000’er super sport tourer med masser af kraft. Den var i sin tid topmodel med en topfart på hele 266 km/t. Den var forud for sin tid. Og nu sad jeg på den! Det første sving, og man kunne straks mærke forskel på 10 års udvikling. Den var ikke beregnet til det der ’svingpjat’. Den er født til de store lange stræk, tænkte jeg. Men sjovt at få lov til at køre den. Den er absolut en overvejelse værd, hvis man søger et gunstigt alternativ i 1000’er klassen til touring. Thunderacen kan erhverves for den nette sum af kr. 170 TKR, hvilket er ’billigt’ ift. andre i klassen.

YZF 1000 R Thunderace

Blog Image

Nu manglede jeg egentlig kun en enkelt at ’drømmerne’. Det var R6’eren. Jeg stillede mig i kø, og foran stod kun 2 foran mig, da en sørgelig melding nåede frem til standen. ”Der er en der er væltet på R6’eren. Det ta’r nok et par timer inden den kommer ud at køre igen”. DAMN, tænkte jeg. Redningen stod dog nær. Der var en der sagde: ”I kan jo bare prøve Thundercat’en”. - Drømte jeg? Thundercat’en er nok den MC i 600 klassen, jeg allerflest gange har være rigtig ’lun’ på. Den herskede engang suverænt i 600 klassen, og har ry for en dælens perfekt motorgang. Og nu stod den foran mig. Jeg var nær besvimet. ”Godt jeg har husket digi-kameraet, ellers ville ingen sgu’ da tro mig hjemme”, tænkte jeg. En rigtig fed maskine at køre på. Naturligvis med et par år på ’designer og konstruktions-bagen’ men alligevel. En dejlig sag på 100HK! Og så i blå!

YZF 600R Thundercat

Blog Image

Herefter var der pause, med roadracing opvisning, med bl.a. Rene Prang og ’gutterne’ på deres Yamaha ’fabriks-maskiner’. Med wheelies og det hele…

Rene Prang og ’gutterne’ efter opvisningen.

Blog Image

Efter pausen, hvor der også blev lidt tid til at kigge på både og jetski (kedeligt…;o), gik turen tilbage til test-course, hvor nye udfordringer ventede. XJR 1300’en var også blevet skadet efter et styrt (Wheelie wannabe…:-(, så den var også udelukket. Jeg fandt så standen med FJR1300 (’Pede-waggon’ ;o). En stor ’møgbeskidt’ super-tourer, med alt den luksus man kan forestille sig. Ét ord beskriver den bedst: STOR! Jeg tog plads og kørte en runde. Og min eneste kommentar da jeg var tilbage: ’F…. den er stor’! (Læs: Lokum! ;o)

1’Lokum'. (Kærligt ment, red . :)

Blog Image

Efter sådan en sindsoprivende dag, ’var der ikke noget, der kunne slå mig af pinden’, tænkte jeg. Jeg havde kørt på 600% flere sprit-nye motorcykler end jeg nogen sinde havde regnet med, så ville jeg ’dø’ den dag, ville jeg ’dø lykkelig’ xo), tænkte jeg, da jeg fik øje på en legende: VMAX! ”Den SKAL jeg sgu prøve”, udbrød jeg, og stillede mig i kø. ”Så kan jeg også sige, at jeg har kørt Custom i dag!” VMAX er indbegrebet af en ’kult-cykel’. Berygtet for sit vilde accelerations-moment, hvor designeren/konstruktøren mere har lagt vægt på lynhurtig og brutal acceleration, i stedet for stabilitet. Og det kan mærkes! Det første indtryk jeg fik var, at den var vildt lille! ”Det kan sgu’ da ikke være en 1200’, tænkte jeg. Men det var det. – Og så gav jeg gas! Og det passer! Den rykker helt vildt, og så har den 140 HK!, Det rykker i hele cyklen! Den har kun en mission – FREMAD! Sving er ikke noget for en VMAX. Den er bygget til at fyre den af ned af de lange boulevarder i storbyen. Et privilegium at have kørt på VMAX! Vruuummm!

V-Max 1200 (uden lattergasanlæg! ;o)

Blog Image

En rigtig fed afslutning på en rigtig fed MC-dag i Nyborg. Alle drømmene og mere blev indfriet, og en hemmelig forelskelse i en hvis R1’er var konklusionen efter Yamaha’s Test under Broen 2001.

MC hilsen H@ns Erik :)

Blog Image

:D R1 -the ride! :D

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post8

Test af RF900R

MotorcyklerPosted by Hans Erik Friday, December 01 2006 20:47:06

RF900R – en ’Alien-Ferrari-haj’ fra Japan (i Randers ;o)

De siger den ligner en mellemting mellem en Ferrari, en tigerhaj og noget fra ’Alien’filmene! Og det er nok ikke helt ved siden af. En af designerne siges nemlig at have tilbragt flere måneder i det lokale akvarium, for at studere de logerende. Her blev han bla. betaget af Manta-fiskene(!), som bla. skulle være årsagen til at RF’eren fik sine sidegæller!

Mange kendere siger også, (og jeg er en af dem ;o), at RF’eren er en af de mest oversete motorcykler på markedet overhovedet. Som en unik og selvstændig Suzuki-produktions maskine, dækker RF’eren det brede spektrum i overgangen fra 600 klassen, og op til de mest moderne superbikes i 1000+ klassen.

Vægtmæssigt ligger RF900R med sine 203 kg tom, i det absolutte lette ende af skalaen, og nærmest med 600’ mål og vægt, er den egentlig lidt ’uhyggelig’ med sine 135 HK på krumtappen, hvilket svarer til hele 1,50 Kg/HK! (Gjaldt det bare også piloten..;o)

Jeg følte overgangen fra min 750 GSXF som værende ’ikke så stor’ i første omgang. Jeg må dog konstatere, at der er forskel! Stor forskel! Man sidder godt på RF’eren. Hvilket jeg også gjorde på GSXF’eren. Der er god plads, især på bagsædet, benene er godt gemt af vejen bag den rimeligt store kåbe. Man sidder en anelse foroverbøjet, men ikke så meget at det er noget problem. Comforten er helt i top, med temperaturmåler, indikationslamper for: blink, olie, strøm, langlys sam tank Proncippet er enkelt. Når der ikke er noget i vejen, er alle lamper slukkede! Nemt ikk´? RF’eren accellerer på en helt anden måde end 750’eren. Ved 3.000 omdrejninger og opefter, går den nærmest ’amok’, og fortsætter op til de ’magiske’ 9.000 omdrejninger, hvor momentet topper, og motoren yder 135 HK, og hvor nålen efter sigende skulle stå på 270! (252) iflg. bogen…

Bremserne er udpræget gode. Forbremsen tager godt fat, og er let at dosere. Bagbremsen er præcis og kan i den rigtige kombination af bremseteknik, standse cyklen sikkert og hurtigt. Man føler sig enormt tryg på RF’eren. Den har både et stort kraftoverskud, og er utrolig let at tumle. Især i sving overrasker den gang på gang positivt. Med den lave vægt, og de gode styreegenskaber, gør RF’eren svingkørsel til en fornøjelse. Efter jeg fik nye dæk (dunlop Spotmax D207 for, D205 bag) er det blevet en sand fornøjelse, og der er sket en mærkbar udvikling i vejgrebet, ikke mindst i vådt føre.

En rigtig blanding af en sportsmaskine, med suveræne touringegenskaber gør efter min mening RF900R til noget nær den perfekte motorcykel. Maskinen kan køre alt og alle formål. Touringegenskaberne blev ikke mindst bekræftede, efter seneste sommertur på næsten 5.000 km sydpå, hvor RF’eren virkelig viste sit sande jeg, og bestod prøven med et rent 13 tal! Ikke engang et snært af ’ondt i ryggen’ (og mig med min ryg..!).

Primæssigt må man sige, at man virkelig får valuta for pengene. En ’ny’ RF900R koster i dag 135.000, som gør RF’eren til et af de absolut bedste køb, hvis man ser på pris/HK etc. Derudover får man en pålidelig, effektiv og yderst velkørende motorcykel, der vil fremad!

Blog Image

Suzuki RF 900 R

Vandkølet, 4 cyl., 4-takt DOHC, 937 ccm. motor, 135 HK (99 KW) v. 9.000 o/m.

203/235 Kg. Sædehøjde 805 mm.

Max. moment: 10,2 kgm (100,2 Nm) / 9.000 o/m.

Dobbelt overliggende knastaksler, 16V. TSCC.

Hydraulisk kobling, 5 gear.

Stel: dobbelt monocoque-lignende perimeterramme i stål, med påboltede underrør og med bærende motor. Kronhovedvinkel 65,7°. Efterløb: 102mm, Akselafstand: 1440 mm.

Affjedring for: Hydraulisk teleskopgaffel med 43 mm gaffelben. Justerbar fjederforspænding og

dæmpning. Fjedervandring: 120 mm.

Affjedring bag: Svinggaffel med centralt placeret støddæmper. Justerbar fjederforspænding og

dæmpning. Fjedervandring: 130 mm.

Dæk: for: 120/70-ZR17, på 3,50’’ alufælg, bag: 170/60-ZR17 på 5,50’’ alufælg. Bremser, for: dobbeltskive Ø 310 mm, flydende ophæng. 4 stemplede fast ophængte calipere.

bag: enkeltskive, Ø 240 mm, fast ophæng. 2 stemplet fast ophængte caliper.

Mål & vægt: Længde 2130 mm. Tom vægt 203 kg., fuldtanket 235 kg., tilladt total vægt: 420 kg.

Vægt/kraftforhold: 1,53 kg pr. HK.

Tankkapacitet: 21 l, res. 5 l., oliekapacitet 3,3 l.

Tophastighed: 253 km/t. Acceleration: 0-100 - 3,3 sek., 0-200 - 10,7 sek.

Benzinforbrug: 13,1 - 19,8 km/l,

Kilder: Suzuki motor Corp., Mc Revyen 97’, Touring Nyt test 6/94.

Blog Image

  • Comments(3)//blog.mcpilots.dk/#post7

Motorcykler

MotorcyklerPosted by Hans Erik Thursday, November 30 2006 22:26:55

Her kan du skrive alverdens ting omkring motorcyklen, og den fantastiskheder. - der skulle vel nok være lidt at skrive om, hva? :-D

Blog Image

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post2