Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Velkommen til MC-Pilots BLOG!

Løst og fast om det at køre på motorcykel og alt det der li'som hører med! :D

(bla. det meget B R E D E smil! :D

Hvis du har lyst til at deltage i debatten, send en mail ved at klikke H E R
med dine data, så opretter vi dig til bloggen!

Klik på
http://mcpilots.dk for at vende tilbage til hjemmesiden.

Grækenland Rundt

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 16:02:50

Billeder fra turen 'Grækenland rundt - Pelepones 2002'

Hans Erik er hyret som turleder for 'Bike-Tours', til at være turleder på ferie-turen, hvor gæster køber turen til Grækenland, og oplever en fantastisk tur i oktober måned i Grækenland. Turen strækker sig over 7 dage, og fører deltagerne rundt i det antikke og skønne Pelepones med bla. Korinther Kanalen, Olympia, samt videre op i fastlandet.

Der deltog ca 16 deltagere, samt turguide i bil, til rejsegodt etc.
Efterfølgende udsagn om tilfredsheden fra deltagerne var rigtigt gode.

Blog Image

Ruten med lyserødt

Blog Image

Afgang fra Athen

Blog Image

Fantastisk solnedgang over Tolo

Blog Image

Nafplion - den gamle hovedstad

Blog Image

En pause i bjergene - udsigt til det Ægæiske hav.

Blog Image

En pause i bjergene - udsigt til det Ægæiske hav.

Blog Image

Solnedgang over Kalamata

Blog Image

Overfarten ved Patra Strædet

Blog Image

I bjergene omkring Delphi

Blog Image

I bjergene omkring Delphi

Blog Image

En Harley Heritage + R 1200 C - et par 'fede' venner i bjergene...

Blog Image

Turlederen foreviget på en R1150 GS

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post14

Træf på Toppen 2001 – en ny odyssé…

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:28:28

Tja, så var tiden atter kommet til årets træf. Træf på toppen, er jo årets begivenhed, hvad angår træf, og 2001 skulle ikke blive anderledes..

Det hele startede med, at jeg skulle ud og købe en 'Madkasse' til Elsebeth. Jeg var derfor nødt til at køre selv mod Skagen, noget senere end de øvrige – Ie og Kenneth, samt fætteren ’Rudi’. ;o) Flemming1 var taget derop allerede om torsdagen. Han skulle sammen med et par øgler, finde en Camp, som man jo kunne kalde Araptoros Camp ;o) Desuden havde Flemming været så letsindig at gifte sig med en kvinde der absolut skulle have fødselsdag om lørdagen…tsk, tsk…;o)

Dagen var fredag, jeg havde dog pakket forinden, så jeg skulle bare af sted. Efter endt bilkøb etc., strammede jeg det sidste bagage op på RF’eren, og af sted gik det. Jeg nåede Skagen efter at være blevet fanget i noget dejligt skylleregn lige inden Skagen. Da jeg rullede ind på pladsen, begyndte det selvfølgelig at regne igen, men det fortog sig, da teltet skulle frem, så vuptivoldborg, var solen samt en kølig af Nygaards medbragte ’nødrations’-håndbajere, der igen. Træf på Toppen 2001 var i gang.

Der var sket et par ændringer i år, i forhold til de seneste år. Bl.a. var der flere toiletter opstillet, de såkaldte grønne ’plastic-gaskamre’, som lugtede derefter, men var yderst praktiske. Ellers lignede det meste sig selv, bortset fra at der i år var kommet rigtigt mange folk og mc’ere, hvilket senere skulle vise sig at blive rekord. Morgenmaden var i år helt i top, som sædvanlig, og køen var nedbragt til det halve, stor ros til det!

Efter endt teltopslåning, skulle aftensmaden indtages. Den bestod for nogens vedkommende af de efterhånden legendariske Taco Tubs, med chili så stærk som næstformandens baghjulsydelse ;o) i hvert fald hvis man spiser de grønne ’surprise spicy 'ol god damn hot chilis’. Andre indtog kyllingegryden, for at lægge et solidt grundlag for aftenens udskejelser…

Musikken skulle jo være Jacob fra øglernes band ’Live Wire’ som vi alle havde ventet på, ja endsige taget derop for allerede om fredagen for at høre. Og det blev en oplevelse for mand og nakker. Headbanging for hele registeret. Av, for f….. , alle kunne mærke deres nakke dagen derpå!

Fed spade, Jacob! Der gik efterlods rygter om, at nogen vist havde foreslået at Live Wire næste år skulle dele lørdagens musik med Østre Gasværk…. Dette kunne vi dog ikke få bekræftet, men spændende bliver det jo!

Lørdagen bød på en dejlig fællestur ud på Grenen, hvor en ’kølig’ (cola ;o) ventede. Tilbage gik det, og ned på havnen for at indtage den obligatoriske fisketallerken på havnen i Skagen. Uhm, dejlig friturestegt fiskefilet med pommes. ’Vielen Dank’ sagde damen i fiskeboden, og tog min ’hund’…;o)

Tilbage på pladsen for at se konkurrencer, som redaktionen endelig har fundet ud af, hvad går ud på: Der bliver stillet et antal hårde hvidevarer op, der melder sig ca. 5 deltagere, som hver får udleveret: en kæmpe forhammer, et par arbejdshandsker, et par sikkerhedsbriller OG SÅ I GANG! Den der først smadrer sine to stablede vaskemaskiner, og dissekerer dem for hver deres el-motor har vundet! Og hvilket syn. Splinterne flyver omkring, og deltagerne sveder. MEGET! Og sjovt ser det ud. Det er altså det ’Genbrugsløgnen’ går ud på! ;O)

Ellers var der konkurrence i badekar-tomatkast mod publikum (eller omvendt) – meget festligt indslag, som høster stor jubel, blandt de mange medbragte børn. Ja, du læste rigtigt. Der skal nok have været omkring 70-100 børn blandt publikum den lørdag. De fleste var med forældrene på træf, andre var kommet som tilskuere.

Lørdag aften stod så og skulle blive den ultimative aften. (som lørdagen jo altid er). Teltet var propfyldt(!), aldrig har jeg set så mange mennesker i og uden for teltet: PROPFYLDT. Dette vidner besøgstallet for træffet jo også om: 7.000 har besøgt træffet. 4.200 mc’ere var registreret. Det er ny rekord, og som de skriver, overvejer de evt. at flytte til et større sted…

Aftenens musik var jo traditionen tro, Østre Gasværk, som atter i år leverede en kanonkoncert med alle de gamle Gasolin numre. Folk var ellevilde, og adskillige (læs rigtig mange) af festteltets hårdtarbejdende borde, måtte atter lade livet. Jeg tror andre har lært af ’AROS on Tables’ ;o) Dog kom ingen til skade i år! ;O)

Nogle svenskere blev lænset for noget godt whisky (hvad skal de også med det? de slapper det bare i sig :o), og nogle nordmænd fik også tømt deres ration af medbragt TOLDFRIT ;o).

Nogle svenskere fik jeg endda til at rejse sig meget hurtigt op, da jeg pludseligt så op mod udgangen og udbrød: ”For faen, Kongungen er her!” ;O)))) Tja, de kører så langt for at være i DK’s bedste træf, så skal de også have noget for pengene. Jeg fik i øvrigt deres kort, hvor vi er velkommen, skulle vi slå vejen forbi. Nogle herlige mennesker!

En stor aften var forbi, og det blev, som sædvanlig søndag, og det sidste punkt på programmet nærmede sig: OG SÅ KØRER I FANDME HJEM! Og det gjorde vi så. Men der er sikkert, at vi er tilbage næste år, til en ny og spændende odyssé. Snyd ikke dig selv for Træf på Toppen 2002.

Tak til alle for en kanon weekend.

Mange MC hilsener

Hans Erik smiley

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post13

Euro MC Tour

TurePosted by Hans Erik Friday, July 04 2008 15:08:11

Onsdag d. 5. juni 2002 bliver husket som en af de store MC dage i mit liv. Det var nemlig dagen, hvor den store tur, der havde været ventet længselsfuldt, skulle løbe af stablen. Ideen var enkel: Jeg ville køre til Schweiz for at besøge min fætter i Zürich. Ideen var først at blive her et par dage. Fra Zürich ville jeg så tage en ’afstikker’ til Norditalien, hvor jeg ville forsøge at nå ned i Dolomitterne for at køre i de angiveligt fantastiske bjerge der.

Jeg havde hjemmefra udtænkt nogle stoppesteder undervejs, idet jeg ikke ville køre ’i et stræk’. Målene var følgende: 1. overnatning i Lauenförde, i den berømte ’Villa Löwenherz’, hvor kun motorcyklister har adgang. 2. stop skulle være i Strassbourg i Frankrig, for at overnatte på de forholdsvist billige ’Formule 1’ moteller. På 3. dagen kunne jeg så nemt nå til Zürich.

Starten gik først fra Randers ved 10.30-tiden. Målet var Hein-Gericke i Flensburg, for lige at købe et par småting. Derefter gik turen ned ad A7-motorvejen i godt tempo. Jeg har altså et ’Hamburg-komplex’. Dels pga. at jeg har arbejdet dernede engang, og dels p.gra. Elbtunellen! Den gælder det bare om at passere UDEN for myldretiderne om morgenen og hen under aften. Kommer man i tidsrummet ca. kl. 10-11.30, 14-15.30 er det min erfaring, at man slipper nådigt igennem de 3 (snart 4) ’nåleøjer’.

Tunnellen blev passeret uden problemer, og turen gik videre imod Hannover. Her ville jeg dreje af A7 og køre på landevejen efter Hildesheim, ned sydøst mod Lauenförde, der ligger ca. 50 km nord for Kassel..

Når man drejer fra motorveje, sker det jo tit, at man kommer ind i naturskønne områder, som man ellers ikke ville have set fra motorvejen. Dette skete for mig efter Hildesheim. Jeg var så heldig at komme ind i et af mine nye favoritområder:

Blog Image

Weser Bergland.

Dette område ligger modsat Harzen, og er noget mindre i sin udstrækning, og har ikke nær så mange ’høje’ bjerge som i Harzen, men området er utroligt smukt og afvekslende. Man kører forbi både vinmarker og sjove hårnålesving, der går ud og ind af smukke skove. Virkelig en overvejelse værd hvis man vil køre ’off motorvej’.

Efter en god dags kørsel, nåede jeg hen under aften til Lauenförde og den meget omtalte ’Villa Löwenherz’, som jeg var meget spændt på at se. Jeg havde et par dage i forvejen ringet derned, for at høre om det ville have plads etc. Jeg havde ved samme lejlighed ligeledes bestilt aftensmad, som de også havde klar til mig, da jeg nåede derned ved 19.30-tiden. Villaen er en gammel herskabsvilla i flot stil, som i nogle år har tjent som ’motel’ for motorcyklister. Den ligger mit i byen Lauenförde, men i en stor have med høje flotte træer, så man ikke fornemmer, at man er i en (mindre) by.

Læs mere på: www.villa-loewenherz.de/

Blog Image

Blog Image

Villa Löwenherz i Lauenförde.

Jeg checkede ind hos ’Margot’ i receptionen, hvor jeg fik udleveret et såkaldt ’fortæringskort’ som man kender fra flere andre træf etc. Herpå bliver simpelt hen skrevet alt det på, som man fortærer under sit ophold. Nemt og bekvemt. (Så kan man også se hvor fuld man bliver ;o)

Mit værelse hed også ’Stephan’, og det var beliggende helt oppe på 4. sal, under tag-panderne, så der blev lige slæbt en halv krig op ad trapperne. Elevator? – nox! Men jeg havde jo også siddet ned hele dagen, som ’Margot’ sagde!

Efter et hurtigt bad, blev maden ’bestilt’ og varmet op af ’Stephan’ der nu havde vagt. Et dejligt måltid, det oven i købet var billigt. I min søgen efter et sted at indtage måltidet, stødte jeg til to andre tyskere, Bernd og Michael, der var fra Dortmund. De arbejdede begge ved Siemens, så de var glad for at jeg havde min Siemens M35 med. ’Wasserdicht!’ udbrød Bernd. Proost!, udbrød jeg. Vi havde en herlig aften i LöwenBar. Her blev kortet hurtigt fyldt op….

Baren var indrettet med et fadøls-tappeanlæg, lavet af en gammel Kawasaki Z900 motor. Federe tappeanlæg findes bare ikke

Blog Image

Z900-tappeanlæg. Proost!

I baren ses utallige mærker fra klubber der igennem tiderne har besøg villaen. Et af de sidst opsatte mærker, var fra en anden klub vi kender…

Efter en god nats søvn, sattes kursen atter mod syd. Jeg befandt min jo lige nord for Kassel, og beslutningen var, at jeg ville fortsætte til Kassel, for at møde motorvej A7 dernede, og gå videre sydpå derfra. Jeg tankede i Kassel, og fandt motorvejen sydover mod mit næste mål, Strasbourg i Frankrig. En tur på godt 600 km. På vejen passerer man Finansbyen Frankfurt, med alle den flotte skyskrabere der ser meget imponerende ud fra motorvejen.

Videre sydpå over Mannheim, Karlsruhe og til sidst Strasbourg, som jeg nåde til aften. Indlogering i F1-hotellet, der ligger kun 500m fra den tyske grænse, og dermed let at nå. Motorcyklen parkeredes på hotellets egen parkeringsplads, med mulighed for at låse den fast til stålrækværk etc. Værelserne er rigtig ok, med tv, håndvask, og plads til 3 personer. Bad og toilet findes lige ude på gangen. Alt dette til den favorable pris af 25€. Hertil kommer så morgenmad til 4€. Alt i alt en billig overnatning.

Dagen efter gik turen så det sidste stykke til Zürich i Schweiz, hvor fætteren ventede utålmodigt. Inden da, blev ’plakette’ til motorvejskørsel købt ved grænseovergangen. Pris: 40€! Jeg spurgte lige ’knægten’ der solgte dem, hvad prisen var for biler, og han svarede: 40€. Altså samme pris for alle! Det synes jeg var optrækkeri! Men så’en er det.

De næste 3 dage, ville jeg tilbringe i Zürich ved fætter Tommi. Motorcyklen blev faktisk ikke rørt i de 3 dage. Derimod stod den på: Emmentaler ost, kølige pilsnere, badning ved Zürichsøen samt god mad. Jeg skulle jo lige have ladet op til en tur sydpå!

Så skulle det endelig være. Turen sydover skulle starte, og målet blev sat til et sted i Norditalien, ’så tæt på byen Bolzano som muligt’.

Fætter Tommi havde anbefalet, at jeg kørte over passet Müstair/Santa Maria. Et mindre pas rent trafikalt, men utroligt flot, som han sagde. Og ret fik han. Sne og is, fossende floder, og kun 15 grader var oplevelsen der ventede på mig, og så i 2.220 meters højde. Et fantastisk skue at opleve. Det var lige som om det kun lige var blevet forår deroppe. Vejen snoede sig langs ’bræer’ af is og sne.

Jeg var nu i Italien, og i ’Euroland’ igen. Benzinen var faktisk billigere i Schweiz, så jeg tankede lige før grænsen…..to be continued….

Blog Image

Müstair-passet. CH/I

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post9

Ture

TurePosted by Hans Erik Thursday, November 30 2006 22:32:26

Her kan du skrive noget om de fantastiske ture du har været på, eller gerne vil på. Giv et godt tip om en fed rute eller tur du kender, og invitér f.eks. på fællestur. Det ta'r kegler!!!

Blog Image

  • Comments(0)//blog.mcpilots.dk/#post5